Vil du cykle med i maj?

Så er der åbnet for tilmelding til den store cykelkampagne "Vi Cykler Til Arbejde", og igen i år har deltagerne mulighed for at vinde lækre cykelpræmier og komme med til cykelfest.

Af Henrik Bielefeldt

I maj måned ruller Danmarks største cykelkampagne "Vi cykler til arbejde" (VCTA) igen ud over hele landet. Igen i år har deltagerne mulighed for at konkurrere med kollegaer om at have flest cykeldage i løbet af maj måned. 

Formålet er at få flere til at cykle i hverdagen, fordi en daglig cykeltur har mange fordele. Cyklende borgere er sundere, har mere energi og færre sygedage – men samtidig er cykling også den transportform, som er med til at reducere CO2-udledningen væsentligt.

"Vi vil gerne have flere til at cykle i deres dagligdag, fordi der er mange fordele ved at droppe bilen. Det er sundt, der er mange penge at spare på brændstof, og man får en sjov konkurrence med kollegerne", fortæller Helge Larsen, formand for Sundhedsvalget, og forsætter: "Jeg vil opfordre til, at man tager udfordringen til sig, danner et hold med sine arbejdskolleger og ser, hvor mange "cykeldage" man kan drive det til".

Alle kan være med

Sønderborg Kommune sender i samarbejde med Dansk Cyklistforbund brev til 150 virksomheder i hele kommunen for at gøre dem opmærksom på kampagnen. Men også de mindre virksomheder, uddannelsessteder og landsbyer kan deltage i kampagnen.

I Sønderborg-området støtter kommunen og ProjectZero særligt op om kampagnen. Det sker ved at invitere alle deltagerne til tre morgenmadsevents i løbet af maj i henholdsvis Guderup, Gråsten og Sønderborg. Cykelmåneden afsluttes på festlig vis den 17. juni med en stor cykelfest på Idrætshøjskolen, hvor der også er præmieoverrækkelse.

Alle, der ønsker at deltage i kampagnen, kan fra den 1. marts  tilmelde sig på kampagnens hjemmeside her.

6. marts 2019

Vil du deltage i Vi Cykler Til Arbejde?

Fra den 1. marts er det muligt at tilmelde dig og dine kollegaer til Vi Cykler Til Arbejde.

Du kan tilmelde dig her
 

Sidste års kampagne

Sidste år deltog mere end 1.000 cyklister i VCTA i Sønderborg kommune. De fik tilsammen sparet 30.862 kg. CO2 i hele maj måned, 

Cookiepolitik