Energibyerne på besøg i GreenLab Skive

Danmarks 7 energibyer holdt mandag arbejdsmøde i Skive. Mødet var en god anledning til at lære mere om Skives ambitiøse energisatsning, som bl.a. omfatter energisymbiose-erhvervsparken GreenLab Skive, som skal demonstrere fremtidens CO2-neutrale energiforsyning.

Af Peter Rathje

GreenLab Skive er betegnelsen for en ny stor erhvervspark, der etableres ved Kåstrup ca. 15 km nord for Skive.

Fokus på ressourceeffektiv energiproduktion

Visionen er at etablere en erhvervspark som et fremtidens energi- og ressourcelandskab, hvor virksomheder inden for fremstilling af bl.a. biogas, solenergi og vind samt balancering af energisystemer gennem samarbejde i en energisymbiose kan demonstrere og udvikle fremtidens energiteknologier i et test- og produktionscenter.

Idéen med erhvervsparken er gennem samarbejde i energisymbiosen at skabe vækst og tiltrække nye virksomheder til Skive. Projektet udvikles i samarbejde mellem Skive Kommune, Energifonden Skive og en række virksomheder.

Quantafuel omdanner sorteret plast til brændstof

Private virksomheder med bl.a. EOn og Quantafuel er allerede i gang med at etablere biogas og recycle-anlæg, og om kort tid følger bl.a. uddannelsesinstitutioner, 12 store vindmøller, et 33 hektar solcelle-anlæg m.v. med henblik på at kunne demonstrere, hvordan lokal vedvarende energi ressourceeffektivt kan energiforsyne og stabilisere fremtidens dynamiske energisystem.

Erhvervsparken bliver Danmarks største og første fuldskalaanlæg for opgradering af biogas og methanisering. Omdrejningspunktet i GreenLab Skive bliver etableringen af et Power2Gas-anlæg, som omdanner vindenergi til gas, der herefter lagres på gasnettet.

Energibyen Skive - selvforsynende med vedvarende energi i 2029

Energibyen Skive arbejder målrettet på at sikre, at Skive bliver selvforsynende med vedvarende energi i 2029. Energibyen Skive er en selvstændig afdeling under Skive Kommunes Tekniske Forvaltning. Energibyen Skive udvikler projekter, som har til formål at skabe en mere bæredygtig kommune, som samtidig kan skabe erhvervsudvikling og derigennem styrke tiltrækningen af nye borgere og virksomheder.

Skive Kommune har som mål at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2029. Det er Energibyen Skives opgave, at det mål nås gennem innovative projekter, brede og internationale samarbejder samt udvikling.

Skives blå diamant er også energi-demonstratorium

Skives energiambitioner er bl.a. manifesteret på byens nye rådhus ”Den blå diamant”, som demonstrerer både energieffektivitet, varme-genvinding og integreret solcelle-produktion, hvorved energiforbruget ligger 25% lavere end gældende energiklasse (på opførelsestidspunktet). Skive har med betydende landbrugsproduktion og flere biogasanlæg også et stort commitment til biogas i den tunge transport. Således kører Skives bybusser allerede på biogas.

13. marts 2019

Erhvervsvækst motiverer energiindsatsen

Skives energi-indsatser er bl.a. drevet som målrettede erhvervsindsatser. GreenLab-konceptet har vist, at det gennem ambitiøse demonstrationsprojekter er muligt at tiltrække energi-/erhvervsinvesteringer fra både Danmark og udlandet. Ligesom både EU- og statsmidler bakker op om GreenLab-satsningen.

Skive har gennem de sidste ca. 25 år mistet knap 1.000 arbejdspladser i møbelindustrien, som enten er lukket eller udflyttet.

Læs mere om GreenLab og Energibyen Skive

GreenLab Skive:  http://www.greenlabskive.dk/

Energibyen Skive: http://www.energibyenskive.dk/

Læs mere om Energibyerne.dk

Energibyere.dk er et samarbejde mellem 7 danske kommuner, som alle har ambitiøse målsætninger og handlinger på energi- og klimaområdet.

De syv energibyer omfatter Frederikshavn, Horsens, Høje–Taastrup, Middelfart, Ringkøbing–Skjern, Skive og Sønderborg.

Energibyerne.dk er en integreret del af EU SmartEnCity Network, som inspirerer europæiske byer til integreret grøn omstilling med fokus på bygninger, energi, transport og energismarte IT-løsninger. Læs om Energibyernes møde i Skive i marts 2019 her.

Læs mere om Energibyernes fokusområder her.

Læs mere om Energibyerne på her

Læs SmartEnCity Networks engelske nyhedsbrev

Det europæiske SmartEnCity Netværk (SECN) har pt. 43 medlemmer, heraf er 10 af byerne danske.

Læs det seneste nyhedsbrev fra februar 2019 her.

Du kan gratis abonnere på SECN Bulletin News, som udsendes månedligt her.

Cookiepolitik