Boligejerne skal spare på energien

Ny rapport fra Dansk Byggeri konkluderer at boligejerne har kastet kærligheden på egen energiproduktion og helt glemmer at gøre boligen energieffektiv. Indsatserne skal drives lokalt, men forudsætter politisk opbakning fra Folketinget.

Af Dansk Byggeri

Alt ser fint ud på overfladen, men hulmuren mangler isolering, og det samme gør rør og lofter, og langs vinduesrammen løber en kølig brise.

En ny rundspørge foretaget af YouGov for Dansk Byggeri blandt danske boligejere viser, at kun otte procent mener, at deres hus er i energimæssig dårlig stand. Det står i skærende kontrast til, at hele 34 procent af vores boliger har et energimærke E eller dårligere, som betyder, at huset fx er mangelfuldt isoleret, og at energiregningen ligger i den høje ende.

- 65 procent af vores bygninger er fra før 1980, og altså fra før der for alvor blev stillet energikrav til vores bygninger. Derfor er der rigtig mange gamle murermestervillaer, parcelhuse og så videre, hvor el- og varmemålerne løber lige lovlig hurtigt. Det er tankevækkende, at så få ved, at de fyrer for gråspurvene. Udfordringen er, at når boligejerne ikke kender eller fejlvurderer den energimæssige stand af deres bolig, så når de heller ikke dertil, hvor de overvejer, om de fx skal hulmursisolere eller installere ny varmekilde, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.

Vindmøller og utætte vinduer

Dansk Byggeri har netop udgivet Byggeriets Energianalyse 2019, som indeholder de nyeste tal og tendenser for energibesparelser og vedvarende energi i bygninger. Analysen viser blandt andet, at bygninger i dag står for cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Derfor mener Dansk Byggeri, at information om og tilskud til energibesparelser bør prioriteres højere fra politisk side.

- Men det ser desværre ud til, at det går den modsatte vej. I den nye energiaftale fra 2018 har politikerne valgt at reducere midlerne til netop energieffektivisering fra 1,5 milliarder kroner årligt til kun 500 millioner kroner årligt i perioden 2021 til 2024. Det er noget af et tilbageslag, og det er som om, at mens politikerne har travlt med at sætte vindmøller op i hele landet, så glemmer de, at vi også er nødt til at spare på energien. Det giver ikke mening fx at varme vores huse op med en masse grøn energi, som bare fiser ud af utætte vinduer og døre, siger Camilla Damsø Pedersen.

Politikerne sparer på oplysninger

Mens politikerne har indviet nye vindmølleparker, er både Elsparefonden og Center for Energibesparelser blevet nedlagt. Og hvor der i 00'erne blev brugt i snit 95 millioner kroner om året på at oplyse borgere, virksomheder og det offentlige om, hvordan de kan spare på energien og CO2-udledningen, er den post i 2019 blevet skåret ned til 33 millioner kroner.

- Den grønne omstilling bliver alt for dyr, hvis ikke vi får både boligejere og virksomheder til også at spare på energien. Jo mindre energi vi bruger, jo færre vindmølle- og solcelleparker er der jo brug for. Derfor er det en helt forkert prioritering, når politikerne glemmer at fremme energibesparelser i bygninger, siger Camilla Damsø Pedersen.

Penge vs grønt

Og særligt boligejere skal hjælpes på vej, hvis de skal spare på energien viser Bolius boligejeranalyse. Pengene kommer nemlig i første række, når boligejerne skal beslutte sig for, om de skal investere i grønne boligprojekter. 48 procent af boligejerne siger, at økonomien er den vigtigste faktor i forhold til at energirenovere huset eller lejligheden. 44 procent angiver bedre indeklima, og 33 procent vil energirenovere for at fremtidssikre boligen.

- Boligejerne er ikke idealister, der kun renoverer for den gode sags tjeneste. Der skal være en økonomisk gulerod, ellers falder interessen. Det ses også ved, at boligejerne tænker på at fremtidssikre boligen – det gælder jo både i forhold til selv at bo i den og i forhold til at kunne sælge den, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

Hæv fradraget

25 procent af boligejerne siger i spørgeundersøgelsen, at de har energirenoveringsprojekter, som de vil gennemføre, hvis det var muligt at få et tilskud eller fradrag på op til 50.000 kroner.

- Det viser igen, at økonomien er afgørende. Hvis vi gerne vil have flere boligejere til at spare på energien, så bør vi hæve håndværkerfradraget til 25.000 kroner årligt. Samtidig kan man gøre det muligt at spare fradraget op ved større energirenoveringsprojekter, så man fx kan bruge tre års fradrag på en gang. Det vil uden tvivl få flere boligejere til at spare på energien og give sundere boliger, siger Camilla Damsø Pedersen.

Politikerne har et ansvar

Heldigvis er klima og energi kommet højere på dagsordenen hos både de unge og deres forældres generation. I en spørgeundersøgelse fra Norstat peger 36 procent af vælgerne på "Miljø og klima", som et af de vigtigste emner ved det kommende folketingsvalg. Og i Byggeriets Energianalyse 2019 ses også tydeligt, at boligejernes interesse for energirenovering stiger.

- Nu mangler vi bare, at politikerne prioriterer området og stopper den uheldige nedprioritering af energibesparelser i bygninger. De har et stort ansvar for, at den grønne omstilling bliver så billig og effektiv som mulig, og den billigste energi er nu engang den, vi ikke bruger, siger Camilla Damsø Pedersen.

 

6. marts 2019

Dansk Byggeri anbefaler

  1. Sæt et bindende mål for reduktion i energiforbruget (eksklusiv transport) på 30 procent i 2030 i forhold til 2005
  2. Afsæt 1,5 mia.kr. om året til energisparepuljen - også efter 2021
  3. Forøg rammen til informationsindsatsen for energibesparelser til 80 mio. kr. årligt

Læs Dansk Byggeri's nye rapport

ZERObolig

ZERObolig fokuserer på at hjælpe Sønderborg-områdets ca. 18.600 boligejer-familier til at energirenovere deres boliger. 

Læs mere om ZERObolig her.

Billeder fra Christiansborg-konference

Cookiepolitik