Biogas i Kværs - Kommunen sender projektet i høring

Projektmaterialer til biogasprojektet i Kværs er nu udarbejdet. Inden projektforslaget skal diskuteres af byrådet i Sønderborg skal projektet passere en 8 ugers høringsfase, som Sønderborg Kommune har sat i gang onsdag d. 20.03.2019.

Visualisering af anlægget i Kværs.

Mange inputs og idéer fra borgerne i lokalområdet

Inden plangrundlaget for projektet i Kværs blev udarbejdet havde Sønderborg Kommune sendt projektet i en offentlig hørngsfase. I denne idéfase blev borgerne fra lokalområdet i Kværs spurgt om deres idéer og kommentarer. Borgernes kommentarer blev indarbejdet i plangrundlaget for at sikre, at projektet generer borgerne i lokalområdet mindst muligt. Trafik, lugt og mulig støj fra anlægget er de punkter, der diskuteres mest i lokalområdet. Disse områder har fået hver deres eget kapitel i den 250 siders lange miljørapport, som ingenørrådgiveren NIRAS har udarbejdet. Sammen med lokalplanforslaget, som Kommunen har udarbejdet, skal rapporten belyse anlæggets påvirkninger og indflydelse på lokalområdet ved den vælgte placering og danne beslutningsgrudlaget for TMU og Byrådet, som skal tage stilling til anlæggets opførelse efter en 8 ugers høringsfase.

Du kan læse om høringen på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Her finder du også informationer, om hvordan du kan sende dit høringssvar, og hvornår fristen for indsendelsen udløber: https://sonderborgkommune.dk/soenderborg-kommune/hoeringer-og-afgoerelser

Kom til Informationscafé i Kværs og høre mere om miljørapporten

Et stort byggeprojekt kan medføre mange åbne spørgsmål hos dig, der bor i nærheden af anlægget. Hvor meget ligger jeg mærke til anlægget, der hvor jeg bor? Hvor meget lugter 10 lugtenheder per kubikmeter, og hvad med trafikken og de mange lastbiler? Disse informationer kan være svære at finde, og samtidig kan det være svært at beholde overblikket i de mange ting, der bliver sagt og skrevet om projektet. Mange af disse informationer kan findes i miljørapporten, som eksperterne nu har udarbejdet, og det er derfor, at ProjectZero og projektejeren Nature Energy vil invitere lokale borgere til at komme til informationscaféen.

Til informationscaféen er der mulighed for at møde projektejeren Nature Energy og eksperterne fra NIRAS, som står bag udarbejdelsen af mijørapporten.

Informationscaféen afholdes tirsdag d. 26.03.2019 fra 14:30 til 18:00 i Kværs-Hallernes cafeteria

Du behøver ikke at tilmelde dig, men kommer bare med dine spørgsmål. Vi giver en kop kaffe eller sodavand, og du får svar på dine spørgsmål.

Bustur til Nature Energy's biogasanlæg i Korskro og Holsted

Nature energy inviterer interesserede borgere til en bustur til deres biogasanlæg i Korskro og Holsted.

Turen finder sted tirsdag den 02.04.2019 med afgang fra  Kværs Idrætsfriskole kl 09:00 og forventes at tage ca. 6 timer.

Tilmeldingsfrist er d. 01.04.2019, kl. 10:00.

Hvis du vil deltage i turen, bedes du skrive en kort e-mail til: Hr-afd@natureenergy.dk. Husk at angive, hvor mange personer du vil tilmelde turen. 

 

 

20. marts 2019

Datoer og møder

Borger informationscafé

Tidspunk: 26.03.2019, 14:30-18:00

Sted: Cafeteria Kværs Hallerne, Avntoftvej 8,  Kværs 6300 Gråsten

Indhold: Møde eksperterne og projektejeren og høre mere om projektet.

Bustur

Tidspunkt: 02.04.2019, 09:00-15:00 (forventet)

Afgang: Kværs Idrætsfriskole, Avntoftvej 10, 6300 Gråsten

Tilmeldingsfrist: 01.04.2019, kl. 10:00

Indhold: Se biogasanlæggene i Holsted og Korskro

OBS: Tilmelde dig turen ved at skrive ene e-mail til: Hr-afd@natureenergy.dk. Husk at angive, hvor mange personer du vil tilmelde turen.

Borgermøde Sønderborg Kommune

Tidspunkt: 03.04.2019, 17:00-19:00

Sted: Kværskro, Kværsgade 9, 6300 Gråsten

Indhold: Høre om plandokumenterne og den videre proces fra Sønderborg Kommune og projektejeren Nature Energy.

Cookiepolitik