’Jeg vil bare gerne have noget at se frem til – og ikke kun kigge ind i en stor klimagæld’

Han afholder klimafestival i flere dage, er aktiv i Miljørådet, sætter fokus på affaldssortering, har omlagt til bæredygtig kost, kæmper for et generelt mindre forbrug og er en af pionererne for skolestrejker for et bedre klima. Ifølge Rasmus Madsen er der masser af klimahåndtag, du kan tage fat i, hvis du vil være en af de unge sønderjyder, der tager teten for at redde planeten. Det handler i al sin enkelthed bare om at gøre noget.

Af ProjectZero

”Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Ja, nu tror jeg heller ikke lige, at der er så mange 17-årige, der har arrangeret sådan en festival.”

Sådan lyder det fra den studerende på Alssundgymnasiet Sønderborg Rasmus Madsen, der i øjeblikket er i gang med at indhente så meget søvn som muligt efter i flere uger at have arbejdet med at planlægge og afholde en tredages festival henover påsken med klima i højsædet. Og selvom det ifølge arrangøren var ”super hårdt”, så ville den unge sønderjyde aldrig gå på kompromis for at slippe billigere – både hvad angår tid og økonomi.

’Jeg stiller ikke op med en falsk facade’

”Alle de værdier, jeg står for, skal med, når jeg laver noget. Jeg stiller ikke op med en falsk facade for at slippe billigere. Og derfor inkorporerer jeg også min kamp for klimaet, i alt hvad jeg laver. Og det kan da godt være, at vores skarpe prioritering omkring affaldssortering var medvirkende til, at festivalen kom lidt i underskud. Men ja, det er prisen. Og ja, det er jo bare penge. Det, der virkelig har værdi, er, at jeg har stået tre dage på en mark i Broager og har kunnet give folk nogle nye oplevelser og vinkler på klimakampen,” siger Rasmus Madsen, der føler, at alle har lært noget og er klar til at se ind i nye perspektiver, når det gælder presserende klimaspørgsmål. Han er i hvert fald sikker på, at rigtig mange har lært om affaldssortering, og hvordan fremtiden kommer til at se ud.

”Vi lavede og solgte bæredygtig mad. Selvfølgelig primært vegansk mad. Fremtidens mad. Vi havde også en masse oplæg, hvor f.eks. organisationen VedvarendeEnergi kom ud og viste, hvordan du oplader din telefon vha. solceller. Og selvom jeg føler, at jeg ved alt om alle de nye klimainitiativer, så var jeg faktisk ikke klart over, at vi allerede er så langt fremme, at du bare lige behøver et enkelt kit med solceller for at oplade din telefon,” siger Rasmus Madsen, der allerede i en ung alder selv har gjort en masse tiltag for at begrænse sin egen påvirkning af klimaet.

Forsøger at modarbejde griskheden i samfundet

”Det første og nemmeste – selvom det lyder svært – er at ændre kostvaner. Først stoppede jeg med at spise kød. Og et par uger efter stoppede jeg med at spise mejeriprodukter. Jeg gør det primært, for at vi ikke skal stå med et problem om ikke ret mange år. Altså, for at det ikke skal lyde alt for frelst, så er det jo ikke noget med, at jeg hopper ud i en skov og bor. Og jeg er også med på, at vores økosystem er sat sådan sammen, at noget skal dø, for at noget kan leve. Men når det så er sagt, så behøver vi slet, slet ikke dræbe, så meget som vi gør nu for at leve,” siger Rasmus Madsen og nævner, at han altid forsøger at modarbejde den ”griskhed”, som han ser i samfundet i dag.

”Jeg prøver virkelig at tænke mig om i alt. Jeg går op imod griskhed i forhold til produkter. Derfor render jeg også stadig rundt med en relativ gammel mobil. Jeg har ikke brug for den nyeste smartphone. Min mobil er faktisk en, jeg har arvet. Og når den går i stykker, så forsøger jeg at reparere den. Jeg vil hellere reparere end købe nyt. Det gælder for så vidt hele mit eget forbrug. Nu har jeg heldigvis aldrig været den helt store tøjfan, og lige nu går jeg altid i genbrugsbutikken. Du kan virkelig få noget megafedt tøj megabilligt. Men jeg køber alligevel kun det mest nødvendige og overvejer altid, om jeg har brug for noget nyt… ja, brugt om du vil,” siger Rasmus Madsen og griner. 

’Det batter at gøre noget’

Han går ikke så meget op i, hvad folk kalder ham. Selv kalder han ikke sig selv hverken veganer eller klimaaktivist. For spørger du Rasmus Madsen, så er det på ingen måde et show off-klimastempel, der betyder noget for ham. 

”Det, der batter, det er at gøre noget. At forsøge at skade mindst muligt. Og en af de allerlavest hængende frugter er at formindske sit forbrug,” siger Rasmus Madsen, der til trods for en noget klemt klimadagsorden stadig ser kloden som et potentiale og en mulighed. 

”Der kan jo i princippet være træer overalt – i hvert fald på den del af jordoverfladen der ikke er dækket af vand. Men tænk over, hvad vi bruger rigtig meget af landet til; vi gror mad, for at dyr skal spise det. Og så spiser vi dyrene. Det giver et kæmpe energitab. Op mod 97 pct. af alle de kalorier, vi giver dyr, ser vi ikke igen. Og set i det perspektiv hvordan kan vi så sige, at folk sulter, når vi samtidig giver vores mad til dyr. Vi mangler jo ikke mad, når vi giver det til dyr,” pointerer Rasmus Madsen og nævner statistiksamlingen Sådan ligger landet, hvor Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse hvert år sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd.

”En af pointerne i 2017-udgaven af Sådan ligger landet er, at vi i Danmark lige nu producerer mad til 20 millioner mennesker. Hvis vi tog al den mad, vi giver til dyr, og omlagde vores kost til vegetabilske fødevarer, så ville vi kunne brødføde 50 millioner mennesker. Og en anden vigtig pointe i den her sammenhæng er, at vi skal sørge for kun at købe den mad, vi har brug for. Det er simpelthen dårligt for klimaet med al det madspild,” siger Rasmus Madsen, der har sin store interesse for klimaet med sig fra barndomshjemmet i Augustenborg.

’Jeg holder virkelig meget af naturen’

”Jeg er opdraget med, at du smider bare ikke skrald i naturen. Jeg har altid boet lige ved siden af en skole. Og jeg kan huske, hvor sure mine forældre blev, når de unge bare smed deres cigaretskodder. Den indignation, jeg fornemmede hos mine forældre over for de unge, har jeg taget til mig,” siger Rasmus Madsen og fortæller, at han også altid har nydt at tage ud i naturen, hvor det bl.a. er blevet til masser af dykkerture med far Jan Madsen.

”Jeg holder virkelig meget af naturen. Og det er nok også en af grundene til, at jeg forsøger at passe ekstra meget på den. Når andre – unge eller gamle – bare vælger at smide deres skodder, eller det der er værre i naturen, så er det jo ikke nødvendigvis, fordi de er onde mennesker. De ved nok bare ikke bedre,” siger Rasmus Madsen og trækker en parallel til sin netop afholdte klimafestival.

”Jeg tror, at det ville være en hel anden snak, hvis man altid selv skulle rydde op. Da festivalen gik i gang, meddelte vi til alle, at os arrangører altså ikke havde tænkt os at rydde op efter dem. Og det var da også langt, langt størstedelen, der ryddede op efter sig selv. Og hvor smart ville det også lige være at smadre flasker, hvor du selv skal gå rundt og have det rart, og så præcis dér hvor du selv skal rydde op. Men hvis du aldrig har tænkt tanken, så er du jo allerede fra starten bagud på klimapoint,” siger Rasmus Madsen. 

En politisk prioritering helt i hegnet

De tre klimadage på økosamfundet Solengs markareal i Broager er dog langtfra det eneste, Rasmus Madsen har været pioner for i lokalsamfundet. Han er også en af initiativtagerne til at starte skolestrejkerne for klimaet i Sønderborg.

”Dem startede jeg, fordi jeg i den grad følte mangel på handling på noget af det allervigtigste. Jeg så min fremtid forsvinde. Jeg så træerne forsvinde. Jeg så dyreart efter dyreart uddø – og med større og større hast. Bierne forsvinder. Ja, vi har jo kontinuerligt dræbt dyreliv siden 70’erne. Og så diskuterer politikerne burkaforbud. Ja, eller maskeringsforbud. Var det ikke også lige deromkring, at det var haloween?” spørger Rasmus Madsen retorisk.

”Come on! Det er da en prioritering fra især de danske politikere, der er helt i hegnet. Havde det virkelig større relevans end alle deres børns fremtid? Men ja, det var med det afsæt, at vi startede skolestrejkerne. Og du kan sige, at det er af lidt den samme grund, at jeg er medlem af Miljørådet på mit gymnasium. Jeg har det sådan, at hvis du er uenig og mener, at du kan gøre noget, så skal du gøre noget. Og du skal starte med dig selv,” siger den meget klimaktive sønderjyde, der faktisk er så ambitiøs i forhold til klimadagsordenen, at han mener, at Sønderborgs ProjectZero godt kunne tænkes endnu mere ambitiøst.

Politikerne har det største ansvar for klimaet

”Jeg kunne godt tænke mig, at der skete endnu mere i Sønderborg for at imødekomme udfordringerne fra klimakrisen. Mange kalder vores ProjectZero et seriøst projekt. Jeg vil kalde det et nødvendigt projekt. Det burde fylde endnu mere. Og tænkes endnu bredere. Hvorfor kun en CO2-neutral kommune inden 2029 på energisektoren? Det burde være den samlede drivhusgasudledning, der talte med i regnskabet. Tag f.eks. udledning af lattergas. Den burde også tælle med. Så ja, vi kan gå meget længere, hvis vi er villige til det,” siger Rasmus Madsen og fortsætter:

”Mit drømmescenarie er, at vi skal forstå, hvor vigtigt det er, at vi opdyrker mindre land. En meget stor del bruger vi kun på at dyrke foder. Og vi kan sagtens gro mad nok til hele Danmarks befolkning på langt færre marker til fordel for mere skov og eng. Nogen synes, marker er smukke, når de står der i sommersolen. Jeg synes, at en mark er noget af det mest unaturlige,” fastslår

Rasmus Madsen, der dog også meget gerne vil slå fast, at han på ingen måde er frelst, og at han har stor forståelse for, at ingen er perfekte. Men han mener samtidig, at de tidligere generationer har et ansvar – både for klimakrisen og for at så megen fakta og viden er blevet holdt nede. Og dem med det allerstørste ansvar? Ifølge Rasmus Madsen er der ingen tvivl om, at det er politikerne.

Politikerne har et ansvar for at gå forrest og prioritere

”Det er dem, der burde handle med fokus på, hvad der er bedst for alle. Det er dem, der burde hugge håndbremsen i og tage fat i de mange lavthængende frugter i stedet for bare at sende problemerne videre. Og her mener jeg faktisk, at kommunen har et stort ansvar for at gå forrest og f.eks. ikke bare rive en velfungerende bygning ned bare for at bygge nyt. Vi skal også have endnu mere fokus på klimaproblematikken i skolen. Vi får selvfølgelig noget at vide. Men hvis det nu ender med at blive vores generation, der ligesom bare bliver nødt til at gøre noget, så er det slet ikke nok. Og hvorfor siger og gør jeg så alt det her? Jeg vil bare gerne have noget at se frem til – og ikke kun kigge ind i en stor klimagæld,” siger Rasmus Madsen og understreger, at han bare ser sig selv som en lille brik i en stort klimapulsespil.  

Jeg er bare et menneske. Og jeg gør bare mit bedste. Jeg følger bare mine forhåbninger for en bedre fremtid. Og det vil jeg blive ved med i de næste 5, 10, 15 eller 20 år. Jeg håber, at jeg stadig er i live, og hvis vi ikke har løst klimaproblemerne og bekæmpet klimakrisen, så vil jeg stadig give, alt hvad jeg har for at løse det stigende problem. Der er ikke noget, jeg hellere vil, da der ikke er noget, jeg er mere bange for. Men jeg er ikke rigtig bange, jeg er rigtig vred, fordi der ikke er gjort nok endnu, selvom man har set konsekvenserne tidligere, der kun løbende er blevet forstærket og forværret. Jeg er vred, da vrede er stærkere end frygt, selvom det er min største rædsel, at vi ikke når at vende skuden om i tide,” slutter han. 

22. maj 2019

Fakta om Rasmus Madsen

Født 2001

Opvokset i Augustenborg

Går i 2.G på Alssundgymnasiet Sønderborg, hvor han er medlem af Miljørådet

Medarrangør af klimastrejkerne i Sønderborg 

Arrangør af Skelde Festival

Cookiepolitik