Hvor dyrker du sport?

Sundhed er det store tema i januar. Når du så vælger at dyrke sport, så kig efter ZEROsport-logoet. 

Af ProjectZero

Det bedste transportmiddel til sport er cyklen. Den er billig i drift og vedligeholdelse, men samtidig udleder den ingen CO2. 

En ting er at dyrke sport, en anden er at spise rigtigt. Læs mere om plantebaseret kost her: 
“Plantebaseret kost & sundhed – hvad sker der med kroppen, når man går plantebaseret?”  - Læge Tobias Schmidt Hansen

Hvad er ZEROsport?

ZEROsport er både for større og mindre sportsfaciliteter, der har egne klubhuse og klublokaler. Både private, selvejende og kommunale anlæg samt klubhuse kan blive ZEROsport-certificerede, og for at blive ZEROsport skal man være villig til at fortælle om, hvilke tiltag der er gennemført for at reducere energiforbruget, og reduktionen skal være på mindst 10 %.

Diplommodtagerne til fritidsfesten 2018 var:

Hvid (energireduktion 10-20%)

  • SFS hallen
  • Sydals hallen
  • Augustenborg hallerne
  • Sønderborg Tennisklub
  • Augustenborg Roklub
  • Kværs Hallerne
  • Cykelmotion Sønderborg 

Bronze (energireduktion 21-30%)

  • Nordborg Roklub
  • Diamanten

Sølv (energireduktion 31-50%)

  • Ulkebøl hallen

Guld (energireduktion 51-70%):

  • Broagerlands Rideklub

To af de haller, der har arbejdet målrettet med at reducere deres energiforbrug, er Tennishallen og SFS hallen.


"Det har en enorm betydning for vores daglige drift, at vi ikke spilder medlemmernes kontingent på et unødigt energiforbrug", fortæller Peder Helmuth, der er formand for Sønderborg Tennisklub, der ejer Tennishallen i Sønderborg.

"Når vi alligevel skal vedligeholde vores hal, er det helt naturligt at tænke i energirigtige løsninger", siger Knud Erik Gubbertsen, der er formand for SFS-hallen.

14. januar 2019

Guld-diplom til Broagerlands Rideklub

Broagerlands Rideklub fik tildelt et GULD-diplom for at have reduceret deres energiforbrug med 58%, og er dermed den sportsfacilitet i Sønderborg-området, der har reduceret energiforbruget mest siden 2007.

Billeder fra Fritidsfesten

Cookiepolitik