ZERObutik udmærkelser på generalforsamling

Der blev uddelt to udmærkelser til medlemsbutikker på den årlige generalforsamling i Sønderborg Handel. Butikkerne fik udmærkelser for deres fokuserede og målrettet arbejde med at understøtte ProjectZero-visionen om, at Sønderborg-området skal blive CO2-neutralt i 2029.

Af ProjectZero 

Brugsforening for Als og Sundeved fik tildelt udmærkelse for deres energibevidsthed og ansvarlighed i den lokale brugsforenings 15 butikker, hvor flere allerede har fået tildelt guld-diplomer, og det var salgschef Karsten Hansen, der modtog en kurv til medarbejderne:

”Vi lavede en strategi tilbage i 2016, hvor vi ville spare 20 % af vores samlede energiforbrug, og derfor er vi meget glade for samarbejdet med ProjectZero, og derfor har vi også valgt at fortælle vores kunder, at vi støtter op om ProjectZero-visionen, blandt andet i vores annoncering og markedsføring, hvor vi har ZERObutik-logoet med”, sagde Karsten Hansen blandt andet i sin takketale.

Der var også udmærkelse til Jutta Sko, som med deres el-spareindsatsen er med helt fremme, hvilket har udløst et guld-diplom, ligesom Jutta Sko er blevet profileret i en ny landsdækkende ZERObutik-film, produceret af Det Økologiske Råd med henblik på at motivere landets øvrige kommuner til at etablere ZERObutik lignende programmer.

ProjectZero´s Peter Rathje uddelte også rosende ord og påskeæg til de fire elektrikerfirmaer, der har været med til at rådgive og inspirere butikkerne til blandt andet at skifte til LED-belysning: NH Jespersen, Elektrikeren, Sydjysk Elteknik og Møldrup El.

Sønderborgs ZERObutik-program er flere gange blev fremhævet med priser og anerkendelser, blandt andet i efteråret 2018, hvor Sønderborg Kommune vandt EU´s fornemme pris ’Covenant Cities in the Spotlight’.

Mere end 150 butikker med i programmet

ZERObutik programmet fokuserer på el- og varmebesparelser og den relaterede CO2-udledning med afsæt i, at når butikken sparer energi, spares der penge, ressourcer, vedligeholdelse og bidrag til den lokale klimaomstilling.

Flere end 150 butikker i Sønderborg deltager i ZERObutik, og ambitionen er at få alle områdets ca. 300 butikker til at blive ZERObutik med grønne certifikater.

3. april 2019

Se den nye ZERObutik-film

Se den nye ZERObutik-film produceret af Det Økologiske Råd for Energifonden med henblik på at motivere landets øvrige kommuner til at etablere ZERObutik lignende programmer: https://www.youtube.com/watch?v=44Kg42oQ944

Kontakt områdets elektrikere for at blive ZERObutik

Kontakt en af de fire ZERObutik-elektrikere for at blive ZERObutik eller opgraderet til bronze, sølv, guld eller grøn!

Cookiepolitik