ProjectZero inviterer til Klimasamtaler

Den 26. og 27. april afholder Sønderborg kommune Festival for Verdensmålene. I den forbindelse kan du komme og have en klimasamtale i ProjectZeros telt i Apotekerhaven.

Af ProjectZero

Formålet med klimasamtalen er at få en god samtale. Alle kommer til orde og lytter til hinanden. Det gælder ikke om at få ret, men at man igennem meningsudvekslinger om bekymringer, ideer og håb ift. sammen kan blive klogere.

Emnet for samtalen er: Hvad vil vi gøre?

Det handler om action - at den enkelte påtager sig at gøre noget for klimaet.

En klimasamtale er med andre borgere fra området, hvor I kan inspirere hinanden og dele ideer og holdninger – kom og deltag i samtalen.

Klimaindsats – NU

Lørdag den 27. april afholdes paneldebatten ”Klimaindsats – NU!" på scenen i Apotekerhaven med deltagelse af:

  • Henrik Dreyer, natur- og sundhedsformidler og tidligere deltager i DR-programmet ’Alene i Vildmarken’.
  • Hanne Risgaard, journalist og bæredygtig iværksætter.
  • Rasmus Madsen, klimaaktivistisk gymnasieelev fra Alssundgymnasium.

Debatten vil handle om klima og grøn omstilling med fokus på både det lokale og individuelle plan samt i en global kontekst. Hvordan kan FNs Verdensmål bidrage til at skabe lokal og global forandring? Hvad skal der til, og hvordan kan vi blive endnu bedre til – alene og i fællesskab – at understøtte den grønne omstilling? Og ikke mindst; hvordan skaber man interessante og inspirerende rum til at få borgerne med?

24. april 2019

Cookiepolitik