Travel ALOTT har klima og bæredygtighed på dagsordenen

Travel ALOTT bekymrer sig om klimaet og tænker bæredygtighed ind, hvor de kan. De er det første rejseselskab, som vil ophæve CO2-aftrykket for deres rejsende

Af Kristian Krogh

De fleste arbejdspladser hos Travel ALOTT er på kontor, hvor de væsentligste klimabelastninger stammer fra normalt energiforbrug; vand, varme og elektricitet. Travel ALOTT har rejser til 30 lande og over 100 projekter i gang hele tiden. Virksomheden har 5 ansatte, der alle tænker på klimaet, når det gælder deres dagligdag. Alt fra at huske at slukke alt, når de går fra arbejdspladsen, til at bruge print på begge sider af papiret, når de printer. 

Tiltag Travel ALOTT gør:

  • Slukker printere og kopimaskiner, når vi går hjem 
  • Bruger udelukkende elsparepærer
  • Følere på lamper, så de slukker, når der ikke opholder sig folk i rummet
  • Bygningen, som kontoret er beliggende i, er godt isoleret for at minimere forbruget af varme
  • Maskiner på standby slukkes helt, hvor det kan lade sig gøre
  • Sorterer affald (plast/papir – dåser – køkkenaffald)
  • Bruger bæredygtige rengøringsmidler
  • Kopipapir har EU's Ecolabel – print på begge sider
  • Nej til plasticposer/flasker
  • Dobbeltskyl i toiletter
  • Afmeldt reklamer

ALOTT greener

Travel ALOTT tænker på klimaet og er derfor det første rejseselskab, som vil ophæve det CO2-aftrykket for deres rejsende.

Alle Travel ALOTT's programmer har mærket ALOTT greener for at vise, at vi ophæver det CO2-aftryk, det laver, når man flyver ud til sin destination. Skoven har en nøglerolle i forhold til klimaet, fordi træer ved deres fotosyntese kan optage CO2 fra luften og lagre det som kulstof. Ifølge den grønne tænketank Concito giver genskovning og beskyttelse af regnskoven den største klimaeffekt, derfor har ALOTT besluttet at støtte et stort og godkendt regnskovsprojekt, for at ophæve det CO2 aftryk din flyrejse laver. En returrejse til Australien udsender 3,4 tons CO2 i luften, en tur til Sydafrika udleder 2 tons osv. Det kræver store områder af skov for at ophæve denne udledning, og det er her vi hjælper. Projektet, vi støtter, ligger i udkanten af Amazonas. Foruden at beskytte det 200.000 hektar store skovområde, giver projektet samtidig arbejde til lokalbefolkningen, forhindrer skovrydning, planter nye træer og sikrer dermed levesteder for det rige dyreliv i området, fortæller ejer Joan Lott Carlsen.  

Travel ALOTT sender altid deres lego-maskot med deltagerene ud i verden. 

24. oktober 2018

Billeder af medarbejderne i Travel ALOTT

Cookiepolitik