Se solcelleparken i Glansager under etablering

Solcelleparken i Glansager er et vigtigt skridt på vejen mod at etablere solcelleparker omkostningseffektivt og uden tilskud.

Af Henrik Bielefeldt

Danmark får snart et nyt boost af grøn energi. Det sker, når Better Energy inden årets udgang tilslutter to store solcelleanlæg.

Selskabet har netop modtaget finansiering fra Danish Green Investment Fund. Sådan cirka 120 millioner kroner.

I alt 32 MW
Den ene af parkerne er på 24,75 MW og er placeret på et 33 hektar stort areal ved Vollerup i Sønderjylland. Den kommer til at producere strøm nok til at dække 3.800 danske husstandes strømforbrug.

Den anden park opføres i Nees, hvor Better Energy allerede driver solcelleparker. Den bliver på 7 MW og opføres på et areal, der strækker sig over 10 hektar. Den vil kunne levere strøm til rundt regnet 1.100 danske husstande.

Begge parker opføres næsten uden tilskud. 

- Begge projekter repræsenterer det næste skridt på vejen mod at etablere solcelleparker omkostningseffektivt og uden tilskud, skriver Better Energy i en pressemeddelelse.

Parkerne i Nees og Vollerup er under opførelse. 

Kilde: Energy supply

 

 

På videoen ovenfor kan man se, at byggeriet af solcelleanlægget i perioden 28. august til den 5. oktober.

Anlægget forventes net-tilsluttet inden årsskiftet 2018/19 og vil dermed tælle med i Sønderborgs CO2-opgørelser fra 2019, hvor det forventes at reducere områdets CO2-udledning med op til ca. 10.000 ton CO2 årligt de kommende 25 år.

12. september 2018

AT Solar er en del af Better Energy

Better Energy A/S er en dansk virksomhedsgruppe, som bl.a. omfatter AT Solar i Sønderborg. Better Energy har udover Sønderborg også kontorer i Vejle og København. Læs selskabets årsrapport og bliv klogere på både selskabets aktiviteter, fokus og regnskaber. 

Læs mere om Better Energy A/S på selskabets hjemmeside.

Læs mere om AT Solar Aps på selskabets hjemmeside.

Glansager Energy Valley

Solcelleparken sætter også turbo på transformationen af det tidligere industriområde øst for Vollerup. Området omfatter allerede Solparken med 10.000 m2 solvarmepaneler og forgasnings-demonstrationsanlægget ved Skovbyvej. I løbet af efteråret forventes Nature Energy at tage første spadestik til det nye biogas-anlæg, som etableres øst for solcelleparken og Sønderborg Forsynings genanvendelsesstation i Glansager.

”Glansager Energy Valley” har hermed potentialer for afprøvning af nye integrerede energiløsninger, nye symbioser mellem de enkelte anlæg og styrket tiltrækning af besøgende gæster. 

Cookiepolitik