ZERObutik skal vise vejen for andre kommuner

Det Økologiske Råd var den 8.-9. november i Sønderborg for at filme om ZERObutik i forbindelse med deres projektet "Grøn omstilling, der rykker".

Af Kristian Krogh

“Jeg synes, det er fantastisk, at både butikker, andre erhvervsdrivende og borgere er med på vejen til Nullet”, siger borgmester Erik Lauritzen, inden han giver gulddiplomet til Lars Eskildsen fra Jutta Sko.

“Og jeg synes også, at det er dejligt, at der er en økonomisk bonus til alle de, der er med til at reducere CO2-udslippet”, siger borgmesteren videre.

Lars Eskildsen, ejer af Jutta Sko, tænker både på at spare penge og på at reducere CO2-udledningen.

“Vi har skiftet al belysning i hele bygningen ud med LED-belysning, og det samme har vi gjort udenfor”, siger Lars Eskildsen. Han fortæller videre:

“Det er selvfølgelig dejligt at spare penge, men i Jutta Sko vil vi også gerne støtte ideen”.

Grøn omstilling, der rykker

Projektet "Grøn omstilling, der rykker" skal opsamle en lang række eksempler med erfaringer fra grønne omstillingsprojekter til inspiration for fremtidige projekter. Projektet havde et filmhold i Sønderborg for at filme de gode eksempler fra ZERObutik. 

Projektet skal give inspiration og viden i forbindelse med den grønne energiomstilling og den generelle energispareindsats, hvor der er brug for lokal opbakning, lokal forståelse og lokale indsatser. 

Projektets resultater vil kunne anvendes af aktive borgere, lokale virksomheder, kommunen og lokale organisationer i forbindelse med fx påbegyndelse af nye projekter.  

Der udarbejdes lettilgængelige beskrivelser, film og information om forskelligartede gode gennemførte lokale projekter til understøttelse af denne nødvendige borgernære og lokale indsats. 

 

 

21. november 2018

Vil I være ZERObutik?

Så kontakt en af vores ZERObutik-partnere:


NH Jespersen​ - 74 42 43 30

 

Elektrikeren​ - 74 42 17 50

Møldrup - 74 42 98 00

Sydjysk Eltekniq - 74 40 50 60

Læs mere om Det Økologiske Råd her

ZERObutik
05-10-2016

...

Cookiepolitik