Cyklisterne blev fejret til stor cykelfest

Den landsdækkende cykelkampagne, Vi Cykler Til Arbejde, sluttede i maj, og for cyklisterne i Sønderborg-området betød det et brag af en cykelfest, hvor deres indsats blev hyldet.

Af ProjectZero

Forrige mandag var alle deltagerne fra den store cykelkampagne ” Vi Cykler Til Arbejde” inviteret til stor cykelfest for at fejre deres flotte indsats med præmieoverrækkelse og høre et foredrag med Brian Holm, tidligere professionel cykelrytter.

De kommende cykelambassadører

Knap 400 deltagere fra kampagnen sad klar, da Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget, bød velkommen.

Velkommen til en årets efterhånden store traditioner her i Sønderborg Kommune, nemlig årets cykelfest. I dag skal vi fejre os selv, og den flotte indsats vi hver især har ydet i maj måned. I har alle sammen fået et sundere liv, fordi I har cyklet til arbejde, men vi har stadig mange som ikke har en aktiv hverdag, og derfor udnævner jeg jer til at være ambassadør det kommende år, så vi kan få endnu flere ud på cyklerne”, sagde Helge Larsen under sin velkomsttale.

Stort rekordår

I Sønderborg-området havde deltagerne slået mange rekorder i årets kampagne, herunder et deltagertal på 1006, som indbringer en 2. plads i region Syddanmark. Derudover har interessen for de tre morgenmadsevents været stor, og det sammen gjorde sig gældende for cykelfesten, hvor der deltog 150 personer flere end sidste år.  

Men de deltagerne havde også sparet området får en væsentlig mængde CO2.

”I har tilsammen sparet 30862 kg. CO2 i hele maj måned, og det er 5.000 kg mere end sidste år, og hvis I fortsætter med at cykle hele året rundt, kan det blive til en årlig CO2-besparelse på 370 tons CO2.” , sagde Pernille Petersen, projektkoordinator ved ProjectZero.

Tiden som cykelrytter

Efter præmieoverrækkelsen gik Brian Holm på scenen. Han fortalte om sin tid som professionel cykelrytter og hans imponerende karriere, hvor han opnåede at cykle med i Tour de Flens. Han fortalte også om nogle af hans livsudfordringer, herunder tiden hvor han erkendte brugen af EPO, og da han fik konstateret tarmkræft. Brian Holm var afslutningen på hele cykelfesten og hele vi Cykler til Arbejde kampagnen i Sønderborg-området.

25. juni 2018

Cykling gavner samfundet

En ny undersøgelse viser at samfundet kan sparer 1,1 millarder kroner om året, hvis danskerne cykler 10 procent mere, dette er svarende til en gevinst på 3,55 kr. pr. kilometer.

Kilde: Information

Cookiepolitik