Kulden kommer

Så er kulden ankommet, og det kan ses på fjernvarmeforbruget. Derfor er det en god ide at tjekke varmesystemet – der kan være penge at spare, og så er det godt for miljøet.

Når du skal varme dit hus op, er der en række råd, der er gode at følge:

  1. TEMPERATUREN 21˚C er en ideel stuetemperatur for de fleste. Hver ekstra grad betyder ca. 5% større varmeforbrug. Hold altid døren lukket til kolde rum. 
  2. GULVVARME Find en passende indstilling, og undlad så yderligere regulering af temperaturen. Det kan tage ca. et halvt døgn, før regulering af gulvvarme får virkning.
  3. LAD TERMOSTATEN gøre arbejdet Det er radiatorens termostat, der skal sørge for en jævn temperatur i dine rum. Hvis du ikke vil have samme temperatur i alle rum, skal du sørge for at lukke døren mellem rum med forskellig temperatur. Det sikrer den bedste komfort, og at du udnytter fjernvarmen bedst muligt. Jo bedre du afkøler fjernvarmen, jo billigere bliver varmen: motivationstarif

På kurven nedenfor kan ses salget af fjernvarme fra Sønderborg Fjernvarme i 2017.

Ikke overraskende er det største varmesalg i december, januar og februar. Men det er ikke kun temperaturen, der har indflydelse på varmeforbruget.

”Vi kan også se på forbruget, om det har været blæsevejr eller få solskinstimer, så stiger forbruget også”, udtaler Erik Wolff, direktør for Sønderborg fjernvarme.

For at spare på varmen er det vigtigt at finde en passende temperatur, men der er forskel på, hvor varmt vi hver især gerne vil have det. Men her er der et fingerpeg om, hvad der normalt er god temperatur:

  • Opholdsrum 21°C
     
  • Køkken 19°C
     
  • Soveværelse 16-18°C

Det er vigtigt at vide, at når du sænker temperaturen med 1 grad, sparer du ca. 5% på dit varmeforbrug. Men af hensyn til fugtproblemer bør der altid være over 16 grader i hjemmet.

Se en video her med flere råd:

 

10. januar 2018

Gode råd

Kilde: Broager Fjernvarme

Cookiepolitik