Gratis SmartCity lederseminar til danske kommuner

Savner din kommune inspiration og konkrete redskaber til at komme i gang med at implementere SmartCity løsninger? Lederseminaret tager SmartCity-begrebet ned på et håndgribeligt niveau og viser, hvordan din kommune kan komme godt i gang.

Foto: Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center (DAC) og KL Smart City Forum inviterer kommuner, der endnu ikke (eller kun i begrænset omfang) har arbejdet med SmartCity løsninger til gratis SmartCity seminar i Nyborg. Seminaret afholdes den 27. februar 2018 kl. 9.00 – 16.00. Målgruppen er chefer og ledere i danske kommuner.

Med udgangspunkt i cases fra Sønderborg, Malmø, Vejle og Stavanger samt deltagernes egne problemstillinger, arbejder seminaret med en konkret og løsningsorienteret tilgang.

Program for SmartCity lederseminar den 27. februar 2018

09.00 Morgenkaffe + registrering

10.00 Velkomst

10.05 Oplæg: Deltagernes før-input præsenteres

10.10 Workshop: Muligheder og udfordringer - mapping

10.40 Oplæg: Danmarkskort over SmartCity løsninger

10.50 Markedsplads: Præsentation af cases fra Danmark og udland

  • Sønderborg præsenterer EU H2020 SmartEnCity
  • Malmø
  • Vejle
  • Stavanger

12.00 Frokost

13.00 Oplæg: Intro til konkrete værktøjer og guidelines

13.30 Oplæg: SmartCity som strategisk værktøj v. gate21

14.00 Pause

14.20 Workshop: Strategi og løsninger

15.20 Netværk, opsamling og afrunding - hvad har vi lært, og hvad er næste skridt?

 

Tilmeld dig STRAKS og få gratis erfaringer fra de 4 konkrete projekter samt unik mulighed for networking og videndeling på tværs af kommunegrænser i et lukket forum, hvor seminaret sætter fokus på værdiskabelsen og udfordringerne ved at implementere nye SmartCity løsninger.

Klik her og book din gratis deltagelse: https://billetto.dk/da/e/seminar-smart-city-som-brugbart-vaerktoj-billetter-246581. Bemærk at kun kommuner kan tilmelde sig seminaret!

Seminaret afholdes på Holckenhavn Slot, Holckenhavn, 5800 Nyborg 

27. februar 2018 kl. 09.00 - 16.00

Pris: GRATIS

Bedre byer for borgerne!

EU vil styrke byernes omstilling og skabe bedre byer. Derfor har EU over de sidste 5-6 år investeret knap 2 mia. kr. i 12 udviklingsprojekter, som skal demonstrere løsninger i ”Lighthouse cities” og skalere løsningerne til andre ”Follower cities” byer på tværs af Europa. Det var ultimo januar 2018 budskabet på en stor EU-konference i Bruxelles til de mange deltagende europæiske byer, heriblandt Sønderborg og ProjectZero.

I alt 36 Lighthouse cities er pt i gang med demonstrationsprojekter, her iblandt Sønderborg, som fokuserer på elektrificering af energiforbrug, produktion og transport. 78 Follower cities fokuserer på at vise hvordan andre byer kan skalere løsningerne fra de 36 lighthouse cities.

Bygger på energieffektivisering, grøn energi og ICT

Løsningerne omfatter typisk ældre byområder, hvor der gennem energieffektivisering kan spares på energien, skiftes til LED og produceres grøn strøm med solceller. I Sønderborg har vi fokuseret på en række ældre boliger i Søbo, SAB og B42.

Omlægningen til grøn energi omfatter i mange byer etablering af fjernvarme-systemer baseret på flis-afbrænding. Fjernvarme er i mange lande stadig en ny teknologi, som dog vinder større og større indpas, når byerne skal gøres CO2-neutrale. Men også vindmøller og store solcelleanlæg kommer i spil når der skal produceres lokal grøn strøm.

Grøn transport er i de fleste byer en kæmpe udfordring, som ikke bare handler om elbiler og øget cyklisme. Afhængigt at byernes størrelse, investeres der i mange forskellige løsninger fra hurtige el/gas-busser til metrosystemer. Varetransporten tegner sig for ca. 50% af transporten og har også behov for effektive grønne løsninger.

IT-systemer kan ikke kun opsamle (big)data, men måske også styre byernes ressourcer mere effektivt – derfor skal den smarte by også forholde sig til i hvilket omfang IT-systemer skal optimeres og støtte den menneskelige beslutningstagen. For uden menneskers aktive deltagelse, bliver det nok svært at skabe bedre byer for borgerne!

Cookiepolitik