Belgisk TV filmede Sønderborgs omstilling

Den belgiske TV-station CANVAS optog i sidste uge best-practice energi-optagelser fra Sønderborgs store omstilling. CANVAS sender i foråret 6 tv-episoder fokuseret på, hvordan energiomstillingen opleves i Kina, Japan, Indien, USA, Kuwait, Belgien, Tyskland ... og selvfølgelig i Sønderborg.

Af Peter Rathje

Den belgiske TV-station CANVAS optog i sidste uge best-practice energi-optagelser fra Sønderborgs store omstilling. CANVAS sender i foråret 2018 6 tv-episoder fokuseret på, hvordan energiomstillingen opleves i Kina, Japan, Indien, USA, Kuwait, Belgien, Tyskland ... og selvfølgelig i Sønderborg.

TV-holdet bestod af de unge værter Natalie Eggermont og Jonas Verstraeten, som sammen med produceren Wannes Peremans samt kamera og lydfolkene satte scenen og sikrede TV-optagelserne. Natalie og Jonas er valgt på deres interesse og indsigter som hhv klimafrontkæmper og energi-ingeniør. De skal sammen sikre en ung, kritisk vinkel på oplevelserne on location i 8 lande. Serien færdigredigeres i det tidlige forår og sendes på CANVAS TV-kanalen fra april 2018 med en ugentlig udsendelse. 

Byrådet sætter rammen i Sønderborg

I Sønderborg blev der stillet skarpt på byrådets rammesætning, virksomhedernes deltagelse, borgernes roller og grøn transport.

Borgmester Erik Lauritzen bød velkommen til Sønderborg og fortalte om, hvordan et enigt byråd siden 2007 har bakket op om Sønderborgs omstilling, om kommunens roller og de mange gennemførte projekter samt behovet for et tæt samarbejde med både borgere og virksomheder.

På Danfoss bød Torben Christensen, Senior vice-president Danfoss Global Services, velkommen til den globale virksomhed, som både promoverer energiløsninger og selv praktiserer energieffektivitet i sin egen indsats. Danfoss leverer energieffektive løsninger til køleindustrien, boliger, fjernvarme og industrien m.v. Men Danfoss har også i flere år taget sin egen medicin ved at sætte fokus på de 27 mest energiforbrugende Danfoss-fabrikker, som tegner sig for 84% af virksomhedens globale energiforbrug. 185 projekter er igangsat og områderne ventilation, proceskøling, aircondition, opvarmning, belysning og luftkompression har vist sig at rumme energibesparelser på op til 39%. I Sønderborg-området har Danfoss siden 2007 reduceret virksomhedens CO2-aftryk med 45% bl.a. gennem en halvering af varmeforbruget på Danfoss Nordborg og en tilslutning til grøn fjernvarme i Gråsten. Og så er der indtil videre kun plukket de lavest hængende frugter.

TV-holdet havde i anledning af besøget, fået stillet 2 elbiler til rådighed af TADAA! og Nordborg Andelsboligforening, så de CO2-neutralt kunne opleve Sønderborg-området.

CO2-neutral familie på Kær

Familien Bonnesen på Kær har med deres 150 årige bolig været på en helt særlig rejse, som har gjort familien CO2-neutral i deres bolig og transport. Rejsen startede med en energieffektiv klimaskærm, som blev suppleret med et jordvarmeanlæg. Strømmen kommer fra store jordbaserede solceller, som også energiforsyner familiens elbil. Næste generation i familien er smittet af ZERO-tænkningen og uddanner sig nu indenfor energi-området.

24. januar 2018

Temaserie om energi og klima optaget i 8 lande

Natalie Eggermont og Jonas Verstraeten er de unge værter, som sammen med TV-holdet har rejst verden tynd for at berette om verdens energiudfordringer, worst og best practice løsninger og konkrete omstillingsprojekter. I både USA og Indien har de besøgt kulminer, de har talt med borgmestre i Pittsburgh (USA) og Sønderborg samt studeret kæmpe solcelle- og vindmølleparker i bl.a. Kina.

Natalie og Jonas er rekrutteret til serien baseret på interesse og en frivillig audition. Natalie er klimaaktivist og arbejder til daglig som akutlæge. Jonas er energi-ingeniør og arbejder til dagligt med omstillingsprojekter i Belgien.

Serien er produceret for et belgisk publikum med hollandsk speak, men seriens 6 programmer kan i april og maj downloades fra stationens hjemmeside. ZEROnyt følger op med relevante links i foråret 2018 disse foreligger.

Belgisk TV

Cookiepolitik