Vi SKAL alle tage ansvar for klimaforandringerne

Forandringerne i vores klima med voldsomt vejr er et faktum, og i forhold til vores miljø er det ikke længere et spørgsmål, om vi skal gøre noget. Vi SKAL ændre vores måde at leve på, og vindkraft er en del af løsningen, skriver borgmester Erik Lauritzen, formanden for ProjectZero-Fonden Lars Tveen og formanden for SONFOR Tom Hartvig Nielsen i denne kronik.

Af ProjectZero

Forandringerne i vores klima med voldsomt vejr er et faktum, og i forhold til vores miljø er det ikke længere et spørgsmål, om vi skal gøre noget. Vi SKAL ændre vores måde at leve på. Udledningen af CO2 er og bliver den største klimatrussel mod kloden og alt levende, og hele verden står over for en gennemgribende omstilling.

Vi kan ikke bare lade stå til, vi er nødt til at handle – globalt og lokalt. Men hvordan?

I Danmark, og særligt i Sønderborg, har vi gennem mange år arbejdet for at energieffektivisere vores forbrug, omlægge til vedvarende energiproduktion og gøre vores samfund CO2-neutralt. I den grønne omstilling gør vindenergi, og dermed også havmølleparker som Lillebælt Syd, den store afgørende forskel.

Havmølleparken Lillebælt Syd

Det er ikke nyt, at det skaber debat og lokalt engagement, når den grønne omstilling for fællesskabet får konsekvenser for den enkelte. Når det pludselig er prisen på mit hus eller udsigten fra dit vindue, der er på spil. Derfor er det ganske enkelt et lovkrav til ethvert miljøprojekt, at der bliver gennemført flere offentlige høringsprocesser og grundige miljøundersøgelser.

Der lå mange års forarbejde, drøftelser og dialog bag, da Energistyrelsen den 15. juni 2017 gav os tilladelse til at påbegynde forundersøgelser og miljøkonsekvensvurdering til opførelsen af en havmøllepark i det sydlige Lillebælt.

Den første høringsfase og de afholdte borgermøder i sommeren 2017 gav mulighed for at komme med forslag til temaer, der skal vurderes i forbindelse med forundersøgelserne og miljøkonsekvensvurderingen. Forslagene vil være en del af rapporten, når den afleveres i december 2018. Herefter følger en grundig høringsfase, hvor alle resultaterne kan anfægtes af alle. Først herefter kan Energistyrelsen give endelig godkendelse til, at havmølleparken bliver opført.

Indtil da bliver det ikke besluttet, hvem der skal levere møllerne, hvor høje de skal være, hvilken farve de skal have, eller hvor store fundamenterne bliver. Svarene herpå ligger netop i arbejdet med de igangværende forundersøgelser, der nøje beregner, hvilke konsekvenser de enkelte scenarier vil have for miljøet. Vi hverken kan, må eller vil påvirke resultaterne eller udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen. Undersøgelserne af ændringerne i forholdene for mennesker, plante- og dyrelivet er lagt i hænderne på objektive og professionelle eksperter.

Erfaringer fra tidligere projekter inddrages

I forhold til betydningen for dyrelivet tager undersøgelserne afsæt i de mange erfaringer fra lignende projekter og de løsninger, der er udviklet til at undgå påvirkningen af f.eks. marsvin. Erfaringer fra opførelsen af Storebæltsbroen viser således, at havdyrene i anlægsfasen blive forstyrret - og erfaringer fra Øresundsbroen viser, at fundamenterne danner et kunstigt rev. Men erfaringerne viser også, at såfremt støjgenerne under anlægsarbejdet kontrolleres, vil dyrelivet hurtigt normalisere sig igen - og de kunstige rev kan skabe nye yngle- og spisepladser til glæde for både dyrelivet og de lokale fiskere.

Hvordan miljøet og dyrelivet påvirkes under og efter etableringen af Lillebælt Syd, bliver grundigt analyseret – og når resultaterne foreligger, vil Energistyrelsen naturligvis gerne i dialog med borgerne om mulige konsekvenser heraf. På et oplyst grundlag.

Den almindelige borger som investor 

Det kræver betydelige investeringer at etablere Lillebælt Syd, og da alle statslige tilskudsordninger i dag er fjernet, skal finansieringen ske med investeringer alene. Alle kan blive investor i Lillebælt Syd – og min. 20 % af ejerandelene bliver tilbudt borgerne i de seks kommuner omkring Lillebælt. Beregningerne viser et årligt afkast på mellem 5 og 8 procent, og det er næppe en afkastprofil, der vil tiltrække griske investorer.

Lillebælt Syd skal være en fornuftig, langsigtet økonomisk investering, der tiltrækker ganske almindelige borgere, som ønsker et stabilt afkast f.eks. som en del af en pensionsopsparing. Den store grønne omstilling må nødvendigvis gå hånd-i-hånd med investorer, men også lokale interesser og værdier skal komme i betragtning, når projektet planlægges i samspil med borgerne.

Vindmøller er en smagssag - omstillingen er en fælles sag

Debatten om vindmøller kammer desværre let over, fordi mange aspekter vedrørende udsigten til vindmøller er og bliver et spørgsmål om smag. Er havmøller grimme? Måske. Men er ’visuelle skader’, forårsaget af kystnære havmøller, en ’voldsommere skadevirkning’ end stigende vandstande, der ændrer landskab og kystlinje? Hvor meget er en uændret udsigt værd i forhold til grøn CO2-neutral strøm i et omfang, der dækker behovet for 100.000 personer i 20 år?

I forbindelse med et projekt som Lillebælt Syd findes der mange nemme påstande, men der findes ingen nemme – objektive – svar. I løbet af 2018 bliver der udarbejdet en meget omfangsrig visualisering af Lillebælt Syd, så de berørte naboer kan få syn for sagen. Når visualiseringen foreligger, stiller vi gerne op til debat om, hvordan Lillebælt Syd tager sig ud fra kysterne. Men indtil da vil sammenligninger med 20 Storebæltsbro-pyloner være taget ud af den blå luft.

Når vi anlægger eller udbygger motorveje eller udvider den kollektive togtrafik, sker det ofte til gene for nogle borgere. Men vi gør det alligevel - for at skabe øget mobilitet for fællesskabet, så vi fortsat kan udvikle vores samfund.

I Sønderborg går vi ind for vindkraft, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ser Lillebælt Syd som et vigtigt bidrag til den grønne omstilling. Danmark har brug for mere grøn strøm til de eldrevne tog, nye elektriske varmepumper samt vores el- og hybridbiler. Det er strøm, vi alle skal bruge - og vindmøllerne er og skal være fundamentet i en fortsat udbygning af den grønne energi.

Vi og resten af verden står over for mange uløste udfordringer, og vi kan – og bør – alle være med til at sætte vores eget, positive grønne fingeraftryk. Vi kan ikke bare lade stå til og lade andre løse problemerne. Realiseringen af Lillebælt Syd er et vigtigt skridt, og der er brug for masser af engagement og kompetencer – vi byder hjerteligt velkommen til alle, der vil og kan være med.

7. februar 2018

Lillebælt Syd

Læs mere om Lillebælt Syd-projektet på projektets hjemmeside.

Kronikkens afsendere

Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Tom Hartvig Nielsen, bestyrelsesformand, Sønderborg Forsyning

Lars Tveen, bestyrelsesformand, ProjectZero-Fonden

Cookiepolitik