Foredrag: Klimaforandringer set gennem fiktionens briller

Hvordan vil de menneskeskabte klimaforandringer ændre menneskets oplevelse af at være i verden?

Hvordan vil de menneskeskabte klimaforandringer ændre menneskets oplevelse af at være i verden?

Gregers Andersen forsøger at komme med et bud på torsdag den 22. februar fra kl. 17, hvor han gæster biblioteket i Sønderborg.

Han tager os med på en rejse gennem den vestlige klimafiktions verdener – bøger og film – for derigennem at se nærmere på, hvad klimafiktionen kan fortælle os om, hvad det vil sige at være menneske på tærsklen til en fremtid med ekstreme klimaforandringer, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Mens klimavidenskaben på baggrund af utrolige mængder empirisk indsamlet data i sine modeller ”nøjes” med at udfolde nogle brede skitser af verdener, giver fiktionen fra et ståsted, som hverken er præcis videnskabelig afbildning eller total abstraktion, nogle langt mere detaljerede bud på, hvordan mennesket vil erfare konsekvenserne af fremtidige klimaforandringer.

Gregers Andersen er uddannet kulturforsker fra Københavns Universitet, ivrig debattør og kommentator af de politiske og kulturelle problemstillinger, der knytter sig til den grønne omstilling.

Cookiepolitik