EnergiSmart i Broager

Preben Schack er interesseret i teknologi og kan godt lide at optimere komforten i sit ejet hjem, og for ham og hans kone er smarte løsninger, som øger komforten, allerede en del af hverdagen.

Af Nicolas Bernhardi

Da familien byggede deres hus for 17 år siden, havde Preben allerede nogen smarte tanker i hovedet, som skulle gøre det nemt at styre husets elforbrug på en smartere måde. Stikkontakter og lys kan tændes fra et central sted og efter en renovering og lidt udskiftning på eltavlen også fra smartphonen.

Preben ved siden af solcellebatteriet, som ikke er større end et køleskab

Sidste år kom der så et solcelleanlæg på taget, og da anlægget ikke er tilmeldt via en puljeløsning, blev der samtidigt installeret et batteri, som gemmer den strøm, som ikke bliver brugt til et senere tidspunkt.  

"For mig handler det her om tre ting", fortæller Preben, "komfort, sikkerhed og økonomi og når de smarte løsninger kan hjælpe mig ved at opnå disse mål, så synes jeg det er spændende at gå ind i det."

"Derudover ser jeg det som en investering til, når vi går på pension. Jeg vil gerne sænke vores løbende omkostninger så langt som muligt, og solcelleanlægget kan hjælpe med det."

Næsten 10 kW installeret solcelleeffekt samt 6 kWh batteri og smartmeter

Solcellerne er lagt på husets tag og på garagen. I alt er der installeret 32 paneler, som tilsammen giver en effekt på 9,28 kWp. Da familien ikke vil gå på kompromis med husets udsende, er solcellerne installeret på den sydvestlig del af taget, da man på denne måde, hverken kan se dem fra vejen eller fra haven. På denne måde producerer solcellerne den meste strøm om aften, og det er jo smart, fordi her er familien hjemme og kan bruge strømmen. Det, som ikke bliver brugt, bliver gemt til senere i et batteri, som ikke er større end et køleskab.

Via en smartmeter, som er tilsluttet systemet, kan man se statussen på systemet, og hvad der bliver brugt af solcellestrømmen i huset. På denne måde har man yderligere mulighed for at optimere sit forbrug af eget solcellestrøm.

Yderligere optimering af det smarte hus i udsigt

Solcelleanlægget er stadig ret nyt, og nu handler det om at finde ud af, hvor meget den producerer, og hvor meget af den strøm der bliver brugt i familiens dagligdag. Alligevel tænker Preben allerede et skridt videre. Hans solcellesystem giver mulighed for at tilslutte andre forbrugere, som bliver forsynet, når batteriet er fyldt. På denne måde kunne man installere en varmepatron i husets varmtvandsbeholder for at reducere varmeregningen, men også en elbil kunne være en idé, som bil nummer to, som alligevel kun bliver brugt til kortere ture.

7. februar 2018

Solceller på skuret

Solcellebatteri på 6 kWh

Prebens solcellebatteri giver mulighed for at gemme den strøm, som ikke bliver brugt når den produceres. Det giver god mening hvis ikke man får noget for den strøm man sender ud til nettet. Batteriet gemmer strømmen til et senere tidspunkt, som giver familien mulighed for at drage nytte af alt den solcellestrøm de producerer. Hvis batteriet er for lille, er der mulighed for at udvide systemet uden at skabet skal forstørres - Man skubber bare et sæt batterier mere ind i skabet og kobler dem til systemet.

Solceller på taget

Cookiepolitik