Kongshoved tænker energi

Jens Ole Bladt og Katja Bladt ejer Kongshoved på Sydals, hvor der er fokus på energi på både gården og i deres fitnesscenter. 

Af Kristian Krogh

Parret driver sammen med 5 faste medarbejdere en svineejendom med ca. 1.100 søer. Kongshoved producerer årligt over 40.000 svin, der sælges som 30 kilos grise. Derudover har Kongshoved en del ha jord, der drives af et markselskab.

"Vi prøver at få gården til at bruge så lidt energi som muligt. Alle de lavthængende frugter er plukket, og vi kigger hele tiden efter nye løsninger til at forbedre gården. Det næste projekt er at få flere slanger i gyllekummerne og få installeret en varmepumpe mere.", fortæller Jens Ole Bladt.

De energimæssige tiltag, der er blevet gjort gennem tiden, er:

  • Udskiftning af gammel belysning til LED
  • Udskiftning af ventilation til lavenergi
  • Lufttætte kornsiloer
  • Udskiftet tidligere oliefyr til gyllekøling
  • Varmepumper med slanger i gyllekummen
  • Styrring og regulering af varmelamper med censorer 
  • Automatisering af det der kan automatiseres
  • Marksolcelleanlæg på 500 kW, som kan give strøm til gården

Fitnesscenteret på gården er i en nedlagt staldbygning på Kongshoved, som er et gratis tilbud til medarbejderne på gården og deres familier. Det er Katja Bladt, der som uddannet fitnessinstruktør og slankekonsulent driver centret, der også er åbent for offentligheden. Centeret er renoveret med LED og bygget op fra stald til et energivenligt center.

I 2010 modtog Jens Ole Bladt og Katja Bladt Landbrugets Arbejdsmiljøpris for deres særlige indsats for at skabe og udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på deres bedrift.

4. april 2018

Styrring af varmelamper

Herunder ses rummet hvor de nyfødte pattegrise opholder sig for at få varme. Der er er blevet sat følere op så varmelamperne slukker, når der ikke er behov for mere varme. 

Varmepumpe

Varmepumperne er sat ind i stedet for oliefyr. 

Cookiepolitik