Hæder til de lokale sportsfaciliteter

Broagerlands Rideklub fik tildelt et GULD-diplom for at have reduceret deres energiforbrug med 58%, og er dermed den sportsfacilitet i Sønderborg-området, der har reduceret energiforbruget mest siden 2007.

Af Kristian Krogh

De lokale sportsfaciliteter blev hædret af ProjectZero fredag aften i Humlehøj Hallerne til Fritidsfesten 2018, hvor der blev uddelt diplomer, alt efter hvor meget den enkelte sportsfacilitet har reduceret deres energiforbrug i løbet af 2017.

Broagerlands Rideklub fik tildelt et GULD-diplom for at have reduceret deres energiforbrug med 58%, og er dermed den sportsfacilitet i Sønderborg-området, der har reduceret energiforbruget mest siden 2007.

ZEROsport er både for større og mindre sportsfaciliteter, der har egne klubhuse og klublokaler. Både private, selvejende og kommunale anlæg samt klubhuse kan blive ZEROsport-certificerede, og for at blive ZEROsport skal man være villig til at fortælle om, hvilke tiltag der er gennemført for at reducere energiforbruget, og reduktionen skal være på mindst 10 %.

Diplommodtagerne:

Hvid (energireduktion 10-20%)

  • SFS hallen
  • Sydals hallen
  • Augustenborg hallerne
  • Sønderborg Tennisklub
  • Augustenborg Roklub
  • Kværs hallerne

Bronze (energireduktion 21-30%)

  • Nordborg Roklub
  • Diamanten

Sølv (energireduktion 31-50%)

  • Ulkebøl hallen

Guld (energireduktion 51-70%):

  • Broagerlands Rideklub

ZEROsport-initiativet understøtter ambitionen om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029. Med programmet kan sportsfaciliteter med eget klubhus deltage aktivt i at bruge energien effektivt. Det kan ske gennem opmærksomhed og daglig energiledelse i bygningen og gennem aktiv inddragelse af brugerne.

18. april 2018

ZEROsport klistermærke og diplom

Billeder fra Fritidsfesten

Cookiepolitik