Cykel med i maj og kom til foredrag med Brian Holm

I maj måned lyder startskuddet til årets store cykelkampagne Vi Cykler til Arbejde igen, og i år kan du som deltager se frem til et spændende foredrag med Brian Holm.

Af Pernille Petersen

Igen i år kan du sammen med dine kollegaer deltage i årets store cykelkampagne, Vi Cykler Til Arbejde, som går under sloganet ”Sig ja til din Cykel”.  Vi Cykler Til Arbejde giver dig og dine kollegaer mulighed for at prøve kræfter med cyklingen i det daglige, få en sundere levestil og nyde hinandens selskab til og fra arbejde.

Kampagnen skal være med til at motivere flere til at komme op på cyklen, uanset om det er en elcykel, racercykel eller den almindelige hverdagscykel.

Du kan sammen med dine kollegaer tilmelde jeres cykelhold på www.vcta.dk, og sig ja til cyklen i maj måned.

Cyklisterne i Sønderborg-området bliver forkælet

Sønderborg Kommune og ProjectZero vil igen i år gøre lidt ekstra godt for dig, som deltager i Vi Cykler Til Arbejde-kampagnen.

Der vil blive afholdt tre morgenmadsevents, hvor du kan nyde en god kop kaffe og et rundstykke i selskab med dine kollegaer og andre cyklister, og som noget nyt vil der blive afholdt tre morgenmadsevents rundt om i kommunen -  henholdvis på torvet i Gråsten, ved Rønhaveplads i Sønderborg og på torvet i Guderup. 

Hele cykelmåneden bliver afsluttet med et brag af en cykelfest på IHS idrætshøjskolen, hvor Brian Holm vil fortælle om livet som elitesportsman: afsavn, stress, motivation og karriereskift.

4. april 2018

Vi Cykler Til Arbejde kalenderen

1. maj - Startskuddet til Vi Cykler Til Arbejde lyder

14. maj - Morgenmadsevent på torvet i Gråsten

16. maj - Morgenmadsevent ved Rønhaveplads

​23. maj - Morgenmadsevent på torvet i Guderup

​18. juni - Stor cykelfest på IHS idrætshøjskole, hvor Brian Holm holder foredrag. 

Cookiepolitik