Fyrer du for fuglene?

Termografer gerne dit hus, selv om du ikke overvejer at renovere. Det kan afsløre varmeudslip eller fejl på bygningen.
Af Karin Lemtorp

En bygnings varmetab er ofte stort på grund af kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele. Forbedringer heraf kan både give væsentlige energibesparelser og øget komfort. Uden at åbne konstruktionerne kan man med termografering se, hvor meget varme der ledes ud, og om der er utætheder.
Termografering kan kun udføres, når der min. er 10 -12 graders forskel mellem inde og ude. Termografering er den bedste metode, hvis du vil undersøge, om dit sommerhus eller ejendom er isoleret korrekt, og om der er lækager og kuldebroer.
Spar penge og få huset termograferet, inden du energioptimerer og -renoverer.

Udvendig- og indvendig termografering

Med termografering får du fuldt overblik over varmetabet i din bolig - mangelfuld isolering i vægge, lofter og mure, kuldebroer, utætte vinduer og døre mv. Du får en termograferingsrapport, som viser, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind overfor unødvendigt varmespild, træk og kuldenedfald, som skaber et dårligt indeklima.

Familien Van der Meer havde i lang tid overvejet at få deres hus efterisoleret. Og det har de ikke fortrudt, for blot dagen efter håndværkerne var færdige, kunne isoleringen mærkes - kulden fra ydervæggene forsvandt, og de kunne sågar skrue ned for varmen på radiatorerne.

Termografering er god måde til at finde fejl i installationer. Her er der mulighed for at finde gulvvarmeslanger, lækager på varme og brugsvand, overophedninger på elinstallationer, opfugtning fra opstigende grundfugt samt skjulte rørinstallationer.
Har du mistanke om en vandskade og en udsivning i dine konstruktioner, så er der mulighed for, at det kan findes med termografering. Det er dog ikke termografering alene, der gør arbejdet, da man kan være nødsaget til også at anvende fugtteknisk udstyr for at få klarlagt årsagen.

Anne Van der Meer: "Billederne var med til at visualisere, om der stadig var nogle kuldebroer, og hvor der skulle sættes yderligere ind. Det har været hele investeringen værd, og har gjort det nemmere for os at prioritere, hvilke projekter vi ville sætte i gang."

Fremtidens projekter

Familien ønsker fortsat at forbedre flere ting ved huset. Planen er, at der om 4-5 år skal nyt tag med ekstra isolering, og husets facade skal også genopfriskes.

31. oktober 2017

Konkurrence - Gæt, hvad der er i posen


Kan du gætte, hvad der er i posen? Vind en termografering med 5 billeder. 

Deltag her.
Vinderen udtrækkes den 8. november kl. 14.00
Klik på billedet for større version

Vidste du?

Vidste du, at termografering også kan vise defekte varmerør eller defekte solceller?

Cookiepolitik