De valgte varmepumpen

Familien Larsen valgte den CO2-venlige varmepumpe frem for et nyt gasfyr, da de skulle udskifte et gammelt, udtjent fyr.

Af Karin Lemtorp

Vinteren er ved at indtage Danmark, og den første nattefrost viser tydeligt vinduernes isoleringsværdi, når der er kondens på ruderne. Det er nu tid til at tænke energibesparelse, boligkomfort og indeklima.

Familiens Larsens gamle gasfyr stod til udskiftning, og familien igangsatte en grundig undersøgelse af, hvilken varmekilde der vil være mest rentabel for dem. Som en del af undersøgelsen fik de i 2012 besøg af ZERObolig første gang.

Jeg satte et regnestykke op med forventet brug af varme med udgangspunkt i det nuværende forbrug. Med investeringer på blandt andet nedtagning af gammel gasinstallation og installation af ny varmepumpe, var der ingen tvivl om den økonomiske fordel. Varmepumpen ville alt andet lige blive en af de billigste investeringer”, fortæller Henry Larsen og fortsætter ”Jeg var ikke i tvivl om, at priserne for gassen vil stige de kommende år, så det har jeg selvfølgelig kalkuleret med. Og det har vist sig, at investeringen bliver billigere end først beregnet”.

Efterisolering af loft

Efterisolering kan vise sig at være en god investering - især hvis du bor i en bolig fra 60'er eller 70'erne med det oprindelige tag. Forbedringen kan skabe mærkbare forbedringer for indeklimaet. Du sikrer nemlig et godt indeklima i en velholdt bolig, og samtidig nedbringes energiforbruget i langt de fleste tilfælde.

"Da vi efterisolerede loftet kunne vi mærke, at der blev lagt en dyne på loftet bogstavelig talt. Man kunne virkelig mærke, at det ikke længere trak ned fra loftet. Men denne løsning satte også næste projekt i gang, som var udskiftning af vinduer. Udskiftning af vinduerne betød også, at fugten, som vi af og til havde på indvendig side, forsvandt, hvilket min kone især er glad for", siger Henry Larsen glad.

"Vi må sige, at det, vi fik stillet i udsigt af ZEROboligs energivejleder, har virket og lever fuldt op til forventningerne. De sidste par år har vi løbende fulgt ProjectZero, bl.a. gennem deres nyhedsbreve. Vi deltog i den meget flotte koncert med Kristian Lilholt i anledningen af deres 10 års jubilæum. Vi har også været blandt de heldige vindere af deres konkurrencer hele to gange. Først vandt vi en indeklimamåling i en måned. Den viste, at vi bor i et sundt hus, hvor vi får luftet tilstrækkeligt ud, og senest har vi vundet en termografering af vores hus, der heldigvis viste, at vi ikke har nogle store kuldebroer. Det har været rart med et overblik over husets tilstand", fortæller Henry Larsen.

28. november 2017

Energibesparelser

Ingen kan være i tvivl om, at jo højere den indvendige randzonetemperatur på vinduerne er, desto mere kan der spares på varme- og strømregningen. Besparelsen ved A-vinduer er 187 kWh årligt.

Den øgede boligkomfort mærkes øjeblikkeligt ved udskiftning til nye varmvinduer, fx vil man kunne møblere helt op til vinduerne/dørene og dermed få væsentlig flere behagelige kvadratmeter.

Hvorfor vælge termografering?

Termografering er en metode til at afsløre kuldebroer, utætheder og varmespild. Man opnår en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturer af fx. bygningsflader og konstruktioner. Det giver hurtigt et overblik over svagheder i klimaskærmen med henblik på luftlækager og kuldebroer med kondensrisiko. Termograferingen kan udføres indvendigt og udvendigt, men giver det mest korrekte billede i de kolde måneder.

Cookiepolitik