Butikkerne er meget stolte af deres diplomer

I torsdags overrakte borgmester Erik Lauritzen ZERObutik diplomer til de nye ZERObutikker. Der blev givet diplomer i hvid, bronze, sølv og et gulddiplom til Fakta Kløvermarken.

Af Kristian Krogh

ProjectZero holdt i torsdags diplomoverrækkelse til de nye ZERObutikker. Dette skete ved et arrangement torsdag morgen ved Sønderborg Løve Apotek. Borgmester Erik Lauritzen uddelte ZERObutik diplomerne med et stort tillykke til butikkerne.

”Jeg er glad for, at butikkerne bakker op om Sønderborgs ProjectZero vision om at blive CO2-neutral inden 2029”, fortalte borgmester Erik Lauritzen.

Diplomerne der blev uddelt:

  • Fakta Kløvermarken fik et guld diplom
  • Fakta Havnbjerg fik et sølv diplom
  • SuperBrugsen Augustenborg fik et sølv diplom
  • Bleshøy Optik fik et bronze diplom
  • Sønderborg Løve Apotek fik et bronze diplom
  • Nordborg Apotek fik et bronze diplom
  • DagliBrugsen Sottrup fik et bronze diplom
  • OK Center Øst fik et bronze diplom
  • Kvickly Sønderborg fik et bronze diplom
  • Fakta Ulkebøl fik et bronze diplom
  • Kvickly Nordborg Vaskehal fik et bronze diplom
  • Guderup Apotek fik et hvidt diplom
  • Høruphav Apotek fik et hvidt diplom
  • DagliBrugsen Fynshav fik et hvidt diplom
  • SuperBrugsen Guderup fik et hvidt diplom
  • OK Bro + Grillbar fik et hvidt diplom
  • OK Kløvermarken + Center fik et hvidt diplom
  • DagliBrugsen Nybøl fik et hvidt diplom
  • DagliBrugsen Skovby fik et hvidt diplom
  • DagliBrugsen Dybbøl fik et hvidt diplom

Det Nye Klimamærke

Det nye klimamærke er opdelt i forskellige kategorier. En hvid kategori, hvis butikken har reduceret deres energiforbrug med mere end 10%. En bronze (21-30%), sølv (31-50%) og guld (51-70%) – samt en grøn kategori, når butikken er lykkedes med at reducere mere end 70%. Det hele har fået en grafisk makeover, men der er stadig tale om et klistermærke til at sætte på butikkens hoveddør og et diplom til at hænge i butikken. Diplomet er desuden tilføjet fire overordnede indsatsområder, så det er tydeligt, hvor den enkelte butik har sat ind.

Kristian Krogh, der er projektleder for ZERObutik-programmet, udtaler: ”Det er en stor glæde at holde arrangementer som disse, da de deltagende butikker har været med til at gøre en forskel. Jeg kan kun glæde mig over, at butikkerne i området støtter op om Sønderborgs ProjectZero vision om et CO2-neutralt område”.

28. marts 2017

Sådan bliver du ZERObutik

Du kan blive ZERObutik, hvis du har reduceret dit energiforbrug med mere end 10%. Kontakt en af vores ZERObutikpartnere for at blive certificeret:

Elektrikeren​ - 74 42 17 50

NH Jespersen​ - 74 42 43 30

Elektrikeren​ - 74 42 17 50

Diplomerne

Herunder ses diplomer samt klistermærker, man kan modtage, alt efter hvilken grad man har reduceret.

Cookiepolitik