Sønderborgs CO2-udledning falder fortsat

Det går fortsat fremad for Sønderborg-området med at reducere CO2-udledningen. 9.000 ton mindre CO2 blev det til i 2016. Igangsatte projekter vil i 2017 flytte måleren fra de nuværende minus 35%.

Af Peter Rathje

Sønderborg-områdets samlet energiforbrug er i 2016 faldet med 2%; langt mere hos borgerne og i handel og service. Dette til trods for at industrien har gang i hjulene, og at resten af Danmark i 2016 oplevede et stigende energiforbrug. Flere har energirenoveret, skrottet olie og gasfyr og koblet sig på fjernvarmen, som i 2016 blev endnu mere grøn. Der blev etableret nye solcelleanlæg, men vindmøllerne producerede mindre strøm. Den importerede strøm havde i 2016 et højere indhold af kul end tidligere år.

9.000 ton CO2 mindre i 2016

Samlet bevirkede dette, at årets CO2-reduktion kun blev 9.000 ton CO2.

Siden 2007 er områdets samlede energiforbrug faldet med 17,5%; hos borgerne med 15%, handel og service med 16% og i industri og landbrug med 27%. Kommunens energiforbrug er faldet med 19%, transporten med 15%, hvorimod energiforbruget i de øvrige offentlige institutioner er steget med 24% siden 2007. Den samlede CO2-udledning er siden 2007 reduceret med 35,5%.

Borgmesteren roser indsatserne og glæder sig over effekten

- Jeg glæder mig over, at vi hos borgerne og virksomhederne nu kan se resultatet af det lange seje træk siden 2007. Jeg vil rose alle, som er bevidste om at spare på energien og som bakker op om Sønderborg-områdets grønne omstilling. Kommunen yder selv en aktiv indsats, men vi har behov for at få kigget nærmere på energiforbruget i de øvrige offentlige institutioner, som tilsyneladende ikke følger i samme spor. Fjernvarmeselskaberne og boligforeningerne bidrager aktivt, og det samme gør omstillingen af den kollektive transport til biogas. Resultaterne vil vi kunne se allerede i 2017.

Erik Lauritzen glæder sig ligeledes over, at omstillingen skaber lokal beskæftigelse i håndværk samt bygge & anlægsindustrien. De mange besøgende gæster lader sig inspirere, og det skaber vækst i industri, rådgivning, uddannelse og erhvervsturismen, som alle bruger de åbnede by-eksportdøre på både nær og fjernmarkeder til vækst og øget beskæftigelse. De mange besøgende erhvervsgæster udgør et vigtigt grundlag for en styrket erhvervsturismevækst i Sønderborg.

Direktøren for Sønderborgs ProjectZero, Peter Rathje, har fokus på at høste endnu flere CO2-reduktioner.

4% årligt, så er Sønderborg-området i mål med 2020-planen

- Vi har store udfordringer forude, bemærker Peter Rathje, som peger på, at der er behov for at sætte mere fokus på områdets egen produktion af vedvarende energi, elektrificering af forbruget, på at skabe en grøn transport samt få alle områdets borgere med på omstillingstoget. Men som også glæder sig over, at Sønderborg med de skabte resultater fortsat er godt på vej til at realisere delmålet på 50% CO2-reduktion i 2020.

4. juli 2017

CO2-monitorering

ProjectZero monitorerer årligt Sønderborg-områdets CO2-udledning. Grundlag og principper blev fastlagt i forbindelse med masterplanprocessen i 2009 og er fastholdt siden da.

Monitoreringen sker på grundlag af forbrugt energi i 2016 i Sønderborg-området. Forbruget opgøres generelt på baggrund af faktisk energiforbrug af de forskellige energiarter, som omregnes til CO2 efter gældende principper. For transporten nedskaleres den landsdækkende udvikling i energiforbruget til Sønderborg og omregnes til CO2. Ikke alle data er tilgængelige på monitoreringstidspunktet i juni 2016, derfor følges der primo 2018 op med en endelig 2016 rapport.

Monitoreringsrapporten for 2016 kan downloades her.

Monitoreringen reviewes hvert år af eksternt konsulentfirma (for 2016 PlanEnergi), som konkluderer deres vurderinger i et Verificeringsnotat, som kan downloades her.

Energi- og CO2-udvikling

Tabellen viser udviklingen i Sønderborg-områdets energiforbrug samt CO2-reduktioner i 2016 hhv. perioden 2007-2016.

Monitoreringsmetoder

Opgørelsen af Sønderborg-områdets CO2-udledning følger metodisk den globale standard Global Protocol for Community-Scale Greenhouse Gas Emission Inventories (GPC), men baserer sig på de metodiske afgrænsninger, som er beskrevet i ProjectZeros Masterplan fra 2009. På ProjectZeros opfordring har NIRAS i juni 2016 gennemført et kritisk review af, i hvilket omfang ProjectZeros monitoreringsprincipper lever op til GPC´s standarder for monitorering.

Download og læs hele NIRAS revisionsnotatet her.

Cookiepolitik