Vi kan alle spare på vores energiforbrug

Tirsdag den 7. februar var flere familier fra en række boligforeninger samlet for at blive inspireret til nye energivaner. Aftenens fokus var på EL og varme – derfor var energivejleder Charlie Lemtorp forbi og holde oplæg

Af Henrik Bielefeldt

En vane er noget, du gør uden at tænke over det – og gode energivaner hjælper dig med at spare på energiforbruget”.

Det var budskabet, da energivejleder Charlie Lemtorp holdt oplæg for Boligforeningernes Zerofamilier.

Denne aften, tirsdag den 7. februar, blev brugt på at gennemgå de muligheder, der er for at sænke energiforbruget i lejligheden.

Har man en almindelig elevationsseng, så bruger den typisk 700 kr. om året i standby strøm”, lød det fra Charlie Lemtorp. Han kunne også fortælle, at der kun er brug for ca. 1½ dl vand for at koge 2 kg kartofler – så med små ændringer hverdagen kan man spare på sit strømforbrug.

I løbet af aftenen var der mange, der gav deres besyv med om strømforbrug versus komfort. Blandt de fremmødte var der stor enighed om, at det er meget individuelt, hvordan familierne gerne vil have det i lejlighederne. Men alle fik inspiration til at gå på jagt efter muligheder for at spare på energien, når de kom hjem. Og netop derfor blev der udleveret et sparOmeter til alle.

Varme og komfort

Anden del af aftenen handlede om varme, hvor Charlie Lermtorp kom med gode råd, der både skaber et godt indeklima og reducerer varmeregningen.

De vigtigste råd var:

  • Hold den samme temperatur i hele lejligheden. Hvis du ønsker det koldere, når du skal sove, så luft ud inden du går i seng.
  • Har du natsænkning på, må der højst være 4 graders temperaturforskel.

  • Luft godt ud i lejligheden 2 gange om dagen.

Følger du disse 3 simple råd, får du både et bedre indeklima og den billigste opvarmning af boligen.

Som afslutning på aftenen skulle alle familier lave en handleplan over de spareråd, som de syntes var bedst, og som de ville fokusere på den næste tid – formålet med handleplanen er at holde fokus på de små ændringer i hverdagen.

14. februar 2017

Gode tips

sparenergi.dk

På SparEnergi.dk får du opdateret information om energiforbrug og energiløsninger i hjemmet, på arbejdspladsen og i det offentlige. Du finder værktøjer, der kan hjælpe dig med at spare energi samt tjeklister, beregnere og produktlister til både el og varme.

EnergiCharlie

EnergiCharlie

Charlies Energi & Byggerådgivning er en lille virksomhed med store kompetencer inden for byggeteknik samt energirådgivning. Vi løser alle byggetekniske opgaver. Fra de små og detaljerige energirenoveringer til de store linjer, når huset skal udbygges eller ombygges.

Cookiepolitik