Google Project Sunroof: Kan solceller betale sig?

For et par år siden lancerede den kendte søgemaskine-gigant Google deres projekt: Sunroof. Formålet med Project Sunroof er at gøre det nemmere for forbrugere at vurdere eventuelle besparelser med solenergi og omkostninger forbundet med anskaffelse af et solcelleanlæg.

Af Jesper Outzen

Sådan virker Project Sunroof

Det er meget simpelt at anvende Project Sunroof løsningen:

  1. Indtast din adresse: Google bruger Google Earth-billeder til at analysere din tagform og lokale vejrmønstre til at udarbejde en personlig sol plan
  2. Personliggør din solar analyse: Juster din elregning, indtast eventuel opsparing og se det anbefalede antal solpaneler til din bolig
  3. Undersøg finansieringsmuligheder: Undersøg lån, leasing, og købsoptioner til dine solpaneler baseret på dine resultater
  4. Kontakt leverandør: Se en liste over lokale solcelleinstallatører og få et tilbud baseret på dine ønsker

Test Google Project Sunroof (bemærk at der kun er amerikanske adresser tilgængelige i øjeblikket, men det giver stadig et godt indblik i, hvordan det fungerer)

Project Sunroof er ikke tilgængeligt i Danmark endnu

På nuværende tidspunkt er Project Sunroof ikke tilgængeligt i Danmark, men mon ikke det kun er et spørgsmål om tid. Google siger selv følgende på deres hjemmeside: ”Aw, snap! It looks like we haven’t reached your country yet, but we’re working on it!”

Det danske alternativ hedder Sunmapper

I Danmark har vi et godt alternativ til Project Sunroof. Sunmapper er udviklet i samarbejde med Lyngby-Taarbæk KommuneLyngby-Taarbæk Vidensby og Danmarks Tekniske Universitet, med støtte fra Climate-KIC.

Sunmapper er en webapplikation, der beregner besparelsen for solceller på taget, og giver husejere et overblik over økonomien i solceller. Ud fra en detaljeret 3D-model af Danmark beregner Sunmapper, hvor meget sol der rammer de forskellige dele af dit hustag i løbet af året – Sunmapper tager, ligesom Googles Sunroof, højde for skygger fra omkringliggende objekter større end 40x40 cm.

Uanset om vi som forbrugere benytter os af Sunmapper eller Project Sunroof (såfremt det bliver lanceret i Danmark), så har vi nu gode løsninger til rådighed, som gør det nemt at finde ud af, hvor store omkostninger der er ved anskaffelse af solcelleanlæg, og om det overhovedet kan svare sig at anskaffe sig sådan et.

 

11. april 2017

Project Sunroof

Google udnytter visuelle data fra deres Maps og Earth kort til at generere 3D-modeller af den samlede mængde af sollys, der når dit tag. Værktøjet tager højde for vejrmønstre, placeringen af solen på himlen på forskellige tidspunkter af året og skygge fra nærliggende forhindringer som træer og høje bygninger.

Cookiepolitik