Vil du spare penge?

Deltag i ProjectZeros sparekuffert arrangement og spar penge på din energiregning.

Af ProjectZero

Torsdag den 17. november klokken 16.00 afholder ProjectZero et sparekuffert arrangement, hvor du har mulighed for at få gode råd til, hvordan du kan spare penge i dit hjem. 

Energivejleder Charlie Lemtorp vil stå klar til at svare på dine spørgsmål om, hvordan du kan spare på din energiregning med ProjectZeros sparekuffert.

Spar med kufferten

I ProjectZeros sparekuffert findes, ud over energimåler, forskellige LED pærer som man kan afprøve i sine egne lamper – derved undgår man at købe forkerte pærer, der slet ikke passer til lampen. I kufferten findes også forskellige vandspare komponenter. Med disse kan man teste, om der er mening i at spare på vandet og blande det med luft. Med energimåleren har du mulighed for at måle, hvor meget strøm dine apparater bruger, når de er i standby, eller når de står tændte.

Se filmen om sparekufferten på youtube her

Prøv en sparekuffert gratis

I forbindelse med arrangementet vil du have mulighed for at låne en sparekuffert med hjem. Derved giver vi dig muligheden for at bringe dit energiforbrug ned, uanset om du bor til leje eller i eget hus.

Tid og sted

Arrangementet afholdes på

Sønderborg bibliotek, i torsdagscafén                   

Den 17. november klokken 16.00 - 17:00.

Du kan deltage gratis i arrangementet, og tilmelding er ikke nødvendigt.

14. november 2016

Fordele med sparekufferten

Med sparekufferten har du mulighed for at afprøve LED pærer, finde strømslugeren i dit hjem eller prøve vandbesparende komponenter. Sparekufferten giver dig derfor mulighed for at afprøve de energibesparende tiltag, inden du køber dem.

Mål dit standby forbrug

Med energimåleren, også kaldet et Spare-O-meter kan du måle hvor meget strøm dit fjernsyn bruger, når det står i standby.

Et stort fladskærmstv med tilsluttet dvd, spillekonsol og digital modtager kan f.eks bruge 40-50 watt i standby. Det svarer til 600-750 kr. om året i alene til standbyforbrug.

 

Cookiepolitik