Ta' på julemesse og mød en hel energiverden

Årets Julemesse i Nordals Idrætscenter står for døren, og ProjectZero er klar med inspiration til at spare energi. Mød også energi-Charlie, TADAA el-delebiler, vind gavekort og få aflivet dine myter om LED-belysning.

Af ProjectZero

Julemessen afholdes lørdag og søndag den 5. - 6. november. Dørene åbnes lørdag kl. 13 og søndag kl. 10. Begge dage er der åbent til kl. 17.

Frit lejde for energifråsende belysning

Begge dage sætter ProjectZero 100 stk. LED-pærer på højkant. Efter først til mølleprincippet, kan du få byttet to af dine gamle glødepærer eller halogenpærer med et stk. LED-pære i bedste energiklasse. Dog max. én ombytning per familie per dag.

Vi går en kold tid i møde

Og energipriserne er igen på vej op. Snak energibesparelser i boligen med Charlie og træk på hans erfaringer fra mere end 1.600 boligbesøg i Sønderborg-området.

Kan det betale sig at isolere yderligere? Kan jeg få tilskud til renovering? Er varmepumpe løsningen når jeg skal skrotte oliefyret? Hvornår bør jeg skifte vinduerne og til hvilken energiklasse?

– få svarene på alle dine energispørgsmål hos energi-Charlie på julemessen i Nordborg.

Bliv el-delebil-bruger

Mød TADAA el-delebilen ude foran Nordals Idrætscenter, og hør hvordan du også kan blive el-delebil-bruger. TADAA og ProjectZero undersøger pt. interessen for el-delebiler i Sønderborg-områdets boligforeninger, og i Fynshav ruller ZOE-bilerne allerede som en del af lokalbyen Fynshav.

Hjælp ProjectZero - og vind gavekort

Hjælp ProjectZero til at blive endnu bedre til at stille skarpt på udfordringerne. Besvar vores spørgeskema og deltag i lodtrækningen om et gavekort på 1000 kr

1. november 2016

Vil du vide mere om LED?

I ProjectZeros nye folder, kan du læse mere om LED og hvilken pære du skal vælge.

Læs mere her

Cookiepolitik