Fjernvarme i den stråtækte

Fjernvarme er bestemt ikke kun for nyere huse. Jens Andersen var ikke i tvivl om, at fjernvarme var den helt rigtige løsning i hans stråtækte bolig fra 1750.

Af Louise Johnsen

Det stråtækte og fredede bondehus i Vollerup var i mange år blevet opvarmet med en gaskedel. Men Jens Andersen fik nok af problemerne med den gamle gaskedel, og da der røg en reservedel til 6.000 kroner, var der ingen tvivl: Der skulle findes et alternativ til husets varmekilde.

Varme fra solen

Netop på det tidspunkt var Sønderborg Fjernvarme i gang med at udvide forsyningsnettet, så det også kunne dække den lille landsby Vollerup uden for Sønderborg, og endda med varme fra solcelleparken i Vollerup.

Jeg kontaktede fjernvarmeselskabet, og i løbet af 14 dage var den nye varmekilde installeret i huset her i Vollerup,” fortæller Jens Andersen og fortsætter

Jeg har for en del år siden konverteret til fjernvarme i et andet hus, og det var det bedste, jeg havde gjort længe. Sammen med mere isolering på loftet betød det, at min varmeregning faldt med 10.000 kroner om året.

Værdi på flere måder

Efter at Jens Andersens hus er koblet til fjernvarmen, er problemerne udeblevet.
Nu er der andre, der tager sig af, at varmen fungerer i huset, og det er endda billigere end at opvarme huset med gas. Hvis der en dag ikke er varme på, så er det ikke mit problem. Det er der andre, der tager sig af” fortæller Jens Andersen, der ikke er i tvivl om, at skal han en dag sælge det stråtækte bondehus, så skal han nok få investeringen til fjernvarme hjem igen.
Indtil da nyder jeg værdien af god komfort, og at det hele virker” slutter han.

31. oktober 2016

CO2-besparelse

Skift gas- eller oliefyret ud til fjernvarme når du har muligheden. Det sparer på CO2-udslippet.

Fordelene med fjernevarme

Du behøver ikke at bekymre dig om reservedele eller gamle gas- eller oliefyr, når du opvarmer din bolig med fjernvarme.

Cookiepolitik