Bæredygtigt Bed&Breakfast

Maren Wiese, indehaver af Møllehusets Bed&Breakfast, brænder for bæredygtighed og klimakloge renoveringer. Det ses især i den måde hvorpå hun har istandsat Møllehuset: sit eget hjem og Bed&Breakfast.

I huset, som er den gamle møllers bolig ved Havnbjerg Mølle, er blevet Marens livsprojekt. I huset bor hun med sin datter og herudover er der plads til overnattende gæster i Bed&Breakfast-delen.


Maren Wiese foran møllerens gamle bolig, Møllehuset

Udover Marens ambitioner om at finde de rigtige energiløsninger til et gammelt hus fra 1785, er andre punkter ligeså vigtige: De materialer, som huset bliver renoveret med er bæredygtige, ligesom de materialer huset blev født med. Derudover er det æstestiske og bevaring af byggestilen ligeså vigtig.  

- Jeg overvejer nøje, om eller hvor på huset solfanger og varmepumpen bliver paceret - en detalje, desværre rigtig mange husejer sætter til side, da man kun tænker på effektiviteten, fortæller Maren Wiese.

En sidste ting der er vigtig for Maren er genbrug. Det kan være genbrug af gamle døre, gulve osv.

- Nogle gange kan man være heldig at redde nogle af disse ting ud fra huse, som blev revet ned her i omegnen, lyder det fra Maren.

Mange gode tiltag

Maren er allerede kommet langt med at renovere huset, men hun har stadig planer for hvad der skal ske, når pengene er der til det. Der skal fx. etableres en ny tagetage, så den kan udnyttes til ophold. 

Det seneste tiltag der er gjort er installation af en luft-vand-varmepumpe. Herudover er der kommet nyt tag med fast undertag, gulvvarme og vægvarme i lervægge i udlejningsværelset, 400 mm papiruld i bjælkelag til første sal, solfanger til varmt vand, solar venti til ventilation af kælderen og nye vinduer på første sal. 

Læs mere om huset på Møllehusets egen hjemmeside HER

6. marts 2016 kl. 13:00 - 16:30

Pris: Gratis

Arrangement - Økologisk byggeri - Hvordan

Kom og se, mærk, hør og bliv klogere!

Søndag d. 6 marts kl. 13.00 - ca. 16.30
Sted: Møllehusets Økologisk Bed and Breakfast, Tingstedvej 7,
6430 Nordborg

Tilmelding er nødvendig og skal ske til: maren.wiese@hotmail.com

Se hele invitationen HER

Vægvarme

Her ses Maren i udlejnings-værelset, hvor der er installeret vægvarme i lervæggen.

I Danmark kender vi bedst til gulvvarme, men i tyskland bruger man også vægvarme. Det fungerer i princippet på samme måde, med slanger der snor sig med varmt vand. 

Loft

Næste store projekt i Møllehuset er loftet. Planen er, at det skal istandsættes så det kan bruges til ophold. På billedet ses også papirulden, som er brugt til isolering.

Cookiepolitik