ATsolar fikser klimaet

ATsolar er en succeshistorie, når det handler om solceller og grønt iværksætteri i Sønderborg-området. Siden 2011, har virksomheden samlet installeret 9.000 kWp i Sønderborg-området.

Bright green business made in Sønderborg

Siden Nicolai F. Andresen og Lars S. Thomsen startede deres virksomhed i 2011, har de fået større viden og erfaring omkring solceller, og virksomheden er vokset til en stabil spiller på dette område.

Alle kan være med

Selvom ATsolar inden for de sidste par år også har realiseret en del store anlæg, står de også til rådighed, når det handler om mindre anlæg hos borgerne.


Nicolai F. Andresen med datter Camille ved solcelleanlægget på Alsion

- Alle bør tage del i omstillingen til vedvarende energiproduktion. Det er muligt med en ganske lille investering pr indbygger at reducere meget kraftigt i CO2-udslippet. Et lille solcelleanlæg til huset koster under 45.000 kr og vil reducere elregningen kraftigt, samt spare vores jord for enormt meget CO2 – fortæller Nicolai Andresen og fortsætter,

Der er nu også rigtig gode muligheder for lejere eller andelshavere i boligforeninger, da det nu er muligt at lave fælles anlæg som kan dække den enkelte lejers strømforbrug uden at have fysisk kontakt til elmåleren i lejligheden.

Sønderborg start up med store planer

I dag har ATsolar syv ansatte og har siden 2012 omsat for over 100 mio. kroner. ATsolar har bygget nogle af landets største solcelleanlæg – og er bla. en del af Udenrigsministeriets danske delegation på ICCI energi messe i Tyrkiet til april - måske skal det næste solcelle-evenyr udspille sig her.

29. februar 2016

Lad os komme i gang!

Lad os ikke tage vores planet for givet. Klimaforandringer er virkelige og de sker lige nu. Det er den mest alvorlige trussel mod vores art, og vi må arbejde sammen og ikke udskyde handling på dette område… siger Nicolai, inspireret af Leanoardo DiCaprios takketale under Oscar-natten.

Lars S. Thomsen (i midten) - medejer i ATSolar

Gem strøm til natten

Nu er det også muligt at gemme strømmen til natten via kraftige og pålidelige batterier. Teknologien er klar og driftssikker og ATsolar rådgiver gerne omkring mulighederne for batteriløsninger. Virksomheden kan bla. tilbyde TESLA batteriløsninger i løbet af sommeren.

For yderligere oplysninger

Nicolai F. Andresen: nfa@atsolar.dk

Cookiepolitik