Fart på med elcyklen

Kampagnen Test En Elcykel er lige nu i fuld gang hos Jønnes Cykler og interessen har været overvældende. Mere end 600 ansøgninger fra borgere der ønsker at prøve en elcykel gratis i to uger er allerede tikket ind.

Af Pernille Petersen

For andet år i trækt tilbyder Jønnes Cykler borgerne i hele Sønderborg-området at få muligheden for at teste en elcykel.

Vi har fået over 600 ansøgninger til projektet, så interessen har været overraskende stor. Desværre er det kun 72 ansøgere, der får mulighed for at prøve en elcykel” fortælle Jens Matthiesen indehaver af Jønnes cykler, som er positiv overrasket over den store interesse. - Vi udlåner både den traditionelle elcykel  og den mere moderne elcykel, hvor batteriet er skjult i cyklen.

CO2-neutrale cykelture

Parret Harald Boye og Lone Koch er begge indehavere af en elcykel hver. Harald valgte at købe en elektrisk model, da han skulle returnere testcyklen. Harald har altid været glad for at cykle, men det har dog været svært at følge med Lone, der har haft sin elcykel i et års tid. "Lone får hurtigere fart på, hvor jeg derimod skal træde meget mere i pedalerne, og så bliver hun ofte nødt til at vente på mig" siger Harald.

Lone prøvede en elcykel sidste år. "Jeg nåede kun at cykle 10 meter, før jeg vidste at valget skulle falde på elcyklen og den skulle ikke være traditionel, men en model hvor batteriet er indbygget i cyklens stel". fortæller Lone, som den dag i dag, bestemt ikke har fortrudt sit valg.

Harald og Lone har netop fået installeret solceller på taget, så nu kan de cykle helt CO2-neutralt rundt på deres elcykler.

Fart på til arbejde

Karina Als var en af de heldige, der udtrukket til at prøve en elcykel i to uger. Karina cykler ofte til arbejde, og elcykel har gjort det endnu sjovere. Det dårlige vejr, har dog betydet, at det ikke blev til så mange cykelture som forventet.

 "Jeg har 8 km til arbejde og det har været en fornøjelse at prøve elcyklen, da det tager kortere tid, og jeg skal samtidig ikke træde hårdt i pedalerne" fortæller Karina, som har haft fuld fart på elcyklen med over 30 km/t, uden problemer.

Her ses Karina Als med den elcykel, hun har testet de sidste to uger.

18. maj 2016

Fremtidens elcykel

I fremtiden vil elcykler have bedre rækkevidde og batteriets størrelse vil blive reduceret væsentligt. Allerede i dag findes der cykelbatterier på størrelse med en telefon, som har en rækkevidde på hele 200 km. Denne teknologi er dog fortsat i den dyre ende.

Vidste du at..

CO2-udslippet reduceres med over 90% for hver tur, der overflyttes fra bil til el-cykel. Hvis en typisk dansk bilist erstatter de korteste bilture med en tur på elcykel spares der ca. 1 ton CO2 pr. år

Det Økologiske Råd

Cookiepolitik