Ladegaarden sparer 25.000 kWh årligt

LED belysning reducerer elforbrug på Ladegården med 25.000 kWh/år

 



Sønderborgs Kommunes materialegård, Ladegården på Skovvej i Sønderborg, har meget indendørs og udendørs belysning. Bl.a. er der seks udendørs pladser, der skal oplyses, så potentialet for en stor besparelse på elregningen var til stede, da Ladegården i 2013 gik i gang med at udskifte al belysning til LED. Man forventede ved projektets start, at der kunne spares  i alt 4500 kWh pr. år.

I 2014 blev 200 armaturer udskiftet indenfor med en forventet besparelse på 8700 kWh/år – svarende til 60 pct. af forbruget til indendørs belysning på Ladegården. Det var derfor spændende at se, hvor stor den reelle besparelse ville være.

Og resultatet har vist sig meget positivt: Fra 2014 til 2015 er elforbruget faldet med 25.000 kWh – svarende til fem parcelhus-familiers elforbrug.

24. juni 2016

Cookiepolitik