Indendørs energi på dagsordenen


Sønderborg-områdets boligforeninger har energi på dagsordenen. Der bygges nyt i bedste energiklasse, der renoveres med respekt for energi og solceller præger i stigende grad de sydvendte tagflader.
Men nu rykker energidagsordenen også indendørs hos beboerne.
 

Indendørs energi på dagsordenen

76 beboervalgte medlemmer fra Søbo og NAB fik forleden lørdag et lynkursus i mulighederne for at spare energi og vand i boligen. Der er masser af penge at spare ved at slukke for sine apparater, skifte til LED-lamper, bruge ovn, køleskab, fryser, vaskemaskine m.v. energirigtigt – og der er indeklima-problemer i spil såfremt man ikke ventilerer boligen korrekt kunne Charlie bl.a. fortælle de interesserede kursusdeltagere.


Mini-eksamen dokumenterede viden og kompetencer

Mange af deltagerne valgte efterfølgende at deltage i en energitest, som viser hvor god man er til at spare på energien – og alle bestod med bravur – dette til trods for, at der kun var tale om et lynkursus og ikke et sædvanligt ZEROkørekort-kursus.


EU SmartEnCity projektet skal vise nye veje til inddragelse

ProjectZero styrker i forbindelse med EU SmartEnCity-projektet sit samarbejde med områdets 6 boligforeninger. 3 af boligforeningerne: Søbo, SAB og B42 er partnere i projektet og får gennem projektet EU-tilskud til at energirenovere samlet 10 afdelinger.

Men alle områdets boligforeninger får gennem EU-projektet mulighed for at involvere deres beboere og dermed styrke kendskab, energikompetencer og deltagelse i Sønderborgs ProjectZero-omstilling.

Sønderborg-områdets boligforeninger har samlet 10.000 boliger, svarende til ca. 30% af Sønderborg-områdets boligmasse.

9. februar 2016


Energirigtig adfærd

Læs mere om energirigtig adfærd her

Foredraget som pdf

Energivejleder Charlie Lemtorp videregav den energirigtige adfærd til repræsentanterne fra Boligforeningerne Nordals Boligforening og SøBo.

Se hans oplæg her

Yderligere oplysninger

Cookiepolitik