De bedste LED-pærer

Vi ved efterhånden godt, at LED-pærer ikke bruger meget strøm! Men for mange er det svært at finde ud af, hvilken pære man skal vælge. 
Er den dyreste også den bedste?

Priserne på LED-sparepærer er faldet de senere år, og du behøver ikke længere gribe dybt i lommerne for at få råd til energieffektivt lys i hjemmet. Det er en af konklusionerne i Forbrugerrådet Tænks store test af LED-sparepærer, hvor 20 pærer er blevet testet.

LED-pærer koster 25-200 kroner

Alle LED-sparepærerne i testen bruger omkring en sjettedel af, hvad en tilsvarende 60 watts glødepære ville koste i udgift til el – og 2 ud af de 5 bedste LED-sparepærer i testen koster under en halvtredser.

De 20 LED-sparepærer i Forbrugerrådet Tænks test får en samlet bedømmelse mellem 25 og 80 % og koster mellem 25 og 200 kr.

Eglo LED 9,5W er testvinder i LED-sparepære test

Den øverste podieplads i den store pæretest går til Eglo LED 9,5W med en samlet bedømmelse på 80 %. Pæren koster 120 kr. hos Bauhaus, og er således i den dyrere ende af testens udvalg af LED-sparepærer.

Det er kun marginaler, der afgør, at Eglo LED 9,5W trækker fra andenpladsen. Kun 1 procentpoint adskiller Eglo LED 9,5W og Logik LED 10W, hvilket i praksis ikke gør den store forskel.

Men når førstnævnte vinder, hænger det ifølge Forbrugerrådet Tænk bl.a. sammen med, at de målte værdier ligger meget tæt på de værdier, producenten selv oplyser - hvilket ellers har vist sig at være et generelt problem for mange af pærerne i testen.

Dyreste LED-pærer er ikke bedst

Ifølge Rasmus Partsch, projektleder i Test og Analyse i Forbrugerrådet Tænk, er der sket meget på markedet for LED-sparepærer de senere år, og det viser sig tydeligst ved, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem pris og kvalitet.

- Hvor du engang skulle betale 400 kr. for en pære, kan du i dag få en god én af slagsen for under en halvtredser, siger Rasmus Partsch til Bolius.

Byggemarkeds LED-pære skraber bunden

Testens absolutte bundskraber koster 25 kr. hos Jem & Fix og får en samlet bedømmelse på 25 %.

I begrundelsen for den lave karakter skriver Forbrugerrådet Tænk, at ”man tror, at man køber, hvad der svarer til en 60 watts glødepære, og så kommer man hjem med noget, der nærmere svarer til en glødepære på 45 watt”.

Forbrugerrådet Tænk oplyser, at flere forhandlere af LED-sparepærer har valgt at trække deres produkter fra hylden, efter deres pærer har fået karakter. Det gælder bl.a. Harald Nyborg, der har 2 LED-pærer med i den tvivlsomme ende af skalaen med bedømmelser på henholdsvis 31 og 47 %.

Læs hele artiklen på Bolius' hjemmeside

22. februar 2016

Skift glødepærerne ud

Det er en god ide, at du løbende skifter dine gamle glødepærer og gamle A-sparepærer ud med nye LED-pærer med tilsvarende styrke, når behovet alligevel opstår.

Ny pære

Bliv klogere på købet af nye pærere i Energistyrelsens folder Ny pære her

Cookiepolitik