Sønderborg til C40 reception i NYC

ProjectZero-fondens formænd repræsenterede Sønderborg i forbindelse med C40-klimanetværkets ti års fødselsdagsreception, hvor også Clinton holdt tale.

Såvel ProjectZero-fondens tidligere formand Peter Mads Clausen som den nuværende formand Per Have deltog mandag i uge 39 i C40´s ti års fødselsdagsreception i New York. De var inviteret af New Yorks tidligere borgmester, Michael Bloomberg, nu øverste chef for C40 klima bynetværket.

Den intime reception omfattende borgmestre fra verdens største byer, førende erhvervsfolk, finansieringsfonde m.v. Receptionen gav også mulighed for at hilse på USA´s tidligere præsident Bill Clinton, som besøgte Sønderborg i november 2012.

- Receptionen bekræftede for mig, at megabyerne bakker 100% op om løsning af klimaudfordringerne og at der bliver lagt mærke til Sønderborgs indsats. Jeg håber at Clinton engang i fremtiden igen får lyst til at genbesøge Sønderborg, udtaler Peter Mads Clausen efter turen til New York.

C40 samler verdens megacities om klimaindsatsen

C40 samler verdens megacities, som samlet udgør mere end 550 mio. indbyggere og 25% af verdens GDP. C40 har i øjeblikket fuld fokus på at skabe global opbakning til december måneds COP21 klimaforhandlinger i Paris. En opgave som også Realdanias Jesper Nygaard har taget et stort medansvar for lykkes, bl.a. gennem en ambitiøs udrulning af Compact of Mayors klimaplatformen i Danmark.

I C40-sammenhæng er Sønderborg med ProjectZero et ”førende eksempel” på hvorledes byer kan mobilisere klima-omstilling lokalt.

 

28. september 2015

Læs mere om C40 her

Clinton talte ved CSR 2012

For yderligere info

Cookiepolitik