Elcyklen ændrede Tines liv

Hvad en række abonnementer til fitnesscentre ikke formåede, gjorde en elcykel: Den fik Tine til at holde af motion. - Det smittede, så jeg fik lyst til anden motion også – og pludselig havde jeg tabt ti kg, lyder det fra Tine.

Det fortalte Tine til elcykelkonferencen, som blev afholdt mandag den 21. september. 

- Jeg fik styrket musklerne uden at blive gasblå i hovedet. Før – i fitnesscentrene – var det omvendt. Med elcyklen fik jeg alene til og fra arbejde en times motion hver dag. Og den blev startskuddet til, at jeg gik i gang med andre motionsformer. Ja – og pludselig havde jeg tabt ti kg. Jeg synes, jeg er blevet et gladere og mere positivt menneske. Det er simpelthen ren mental medicin.


Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd, og Tine Wolff Andersen

Tine Wolff Andersen fra Hørup fik mulighed for at teste en elcykel i otte måneder. Hun er valgt som testperson, fordi hun er medlem af Astma- og Allergiforeninger, og hun er i dag ikke bleg for at sige, at mødet med elcyklen har ændret hendes liv:

- Jeg tror, det er afgørende, at man får lejlighed til at afprøve det i et stykke tid. Jeg var sikker på, at jeg ville bruge en elcykel, da jeg købte den. Faktisk er det lykkedes mig at få en opkrævning fra benzinselskabet på 0 kr., fortalte hun og foreslog, at fx praktiserende læger havde mulighed for at ”ordinere” elcykler til patienter:

- Jeg er sikker på, det kunne mindske både sygefravær og medicinforbrug.

Stor interesse for elcykler

Omkring 50 mennesker deltog i konferencen.

Nogle havde ideer til, hvordan flere hjælpes op på elcyklerne – til gavn for både sundheden, den private økonomi og klimaregnskabet. Bedre asfalt på stier og veje, tilbud til flere om gratis prøveperioder med elcykler, færre forhindringer på stier i form af fx bomme, bedre elcykler og mulighed for regenerering af batterier og etablering af cykellyskryds. 

- Vi synes, det har været en rigtig god dag. Jeg tror ikke, en eneste er gået hjem uden en stor forståelse for værdien af at cykle og måske cykle mere, og så var det da helt fantastisk at få så mange gode ideer med hjem til, hvad vi yderligere kan gøre i kommunen for at fremme cyklisme – især på elcykler, fortæller en af konferencens planlæggere, Anette Andersen Krogh.

22. september 2015

Borgmesteren på elcykel

Omkring 50 mennesker deltog i konferencen – heraf en del medlemmer af foreninger, som har motion på programmet.

Desuden var cykelhandlere med samt medarbejdere fra kommunen, der arbejder med fx sundhed og trafik, Trafik- og Byggestyrelsen samt Det Økologiske Råd.

Fra byrådet deltog borgmester Erik Lauritzen, der bød velkommen og også fik en tur på en elcykel, Anders Brandt, der svarede på flere spørgsmål vedr. cykelstier og veje, samt Inger Plauborg, der fortalte om sundhedspolitikken og betydningen af at være aktiv.

Flot fremmøde

Der var aktiv deltagelse i elcykel-konferencen

Læs Økologisk Råds forskningsanalyse HER

For yderligere oplysninger

Louise Johnsen
Louise.johnsen@projectzero.dk

 

Cookiepolitik