Til kamp mod klimaforandringerne

Alsion-klimakonferencen bekræftede den brændende klimaplatform forud for COP21. Sønderborg deklarationen peger på at mobilisering af byer og lokalsamfund kan gøre den store forskel.

Den netop afholdte klimakonference på Alsion (uge 41/2015) havde deltagelse af forskere, virksomhedsledere og borgere i alle aldre. Deltagerne kom fra mere end 15 nationer og diskuterede både klimaudfordringer og -løsninger.

Connie Hedegaard trak fulde huse

Et fyldt Alsion tog imod Connie Hedegaard, som opfordrede politikerne til få fastlagt de nødvendige politikker og tænke langsigtet, universiteterne til at være innovative og borgerne til at tage ansvar og handle nu. Der er behov for at tænke i løsninger på tværs af traditionelle faggrænser og discipliner.

Genoplev klimakonferencen på 5 minutter på konferencens hjemmeside: http://www.climateneutral.eu

Sønderborg deklarationen

Professor Olav Hohmeyer fra UNI-Flensborg drev konferencens ambition om at sende et klart budskab til COP21. På baggrund af input fra oplægsholdere og konferencedeltagere blev ”The Sonderborg declaration” udformet og efterfølgende diskuteret og godkendt i plenum – med opfordring til at one-page ”It´s do-ablebudskabet afleveres i COP21s maskinrum i Paris i december 2015.

Deklarationen peger bl.a. på at uddannelse og læring er afgørende for at skabe den nødvendige borgerdeltagelse. I Sønderborg har dette skabt nye arbejdspladser og betydelig energieffektivisering, suppleret med energi fra vedvarende energikilder. Påvirkningen af lokalsamfundet har været positiv. Ved at have reduceret områdets udledning af drivhusgasser med 30% i forhold til 2007, fungerer Sønderborg som en stærk og skalerbar rollemodel.

Med det klare budskab til COP21

”I vores region viser vi, at det er muligt. Vi opfordrer derfor COP21 til at gøre brug af erfaringer fra alle byer og lokalsamfund i verden med henblik på at styrke den lokale indsats til forebyggelse af og tilpasning til klimaændringer”.

Næste klimakonference afholdes i Flensborg i 2016

Det er første gang at klimakonferencen 100% Climate Neutrality afholdes i Sønderborg, men planen er at konferencen afholdes på skift mellem Flensborg og Sønderborg, og dermed også er med til at styrke klimasamarbejdet mellem de 2 byer og deres uddannelsesinstitutioner.

Bag konferencen står SDU, UNI-Flensburg, Fachhochschule Flensburg, ProjectZero, Klimapakt Flensburg og CLEAN.

20. oktober 2015

Sønderborg Deklarationen

Læs Sønderborg-deklarationen:

På engelsk HER

På dansk HER

Gensyn med klimakonferencen

Se den korte film fra konferencen HER

Se billeder fra konferencen på YouTube: HER og HER

Læs mere

Læs mere om 100% Climate Neutrality konferencen på www.climateneutral.eu

Læs det korte referat fra klimakonferencen HER

For yderligere information

Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk
+ 45 40 40 86 36

Cookiepolitik