Nyt energifyrtårn rækker mod himlen

Sønderborgs nye Radisson Blu Alsik hotel skal være en showcase for smarte, innovative og energieffektive løsninger, som kan vises frem for gæster fra hele verden.

Et stort konference og wellness hotel var fra starten kernen i Gehry´s masterplan for Sønderborgs nye havn.

Hjertet i Gehry´s masterplan

I fredags blev hotelbyggeriet officielt igangsat med både kanontorden, spadestik og offentliggørelse af hotellets navn. Peter Mads Clausen glædede sig som formand for både Bitten & Mads Clausens fond og Havneprojektet over endelig at komme i gang med at realisere Gehry´s hotel ambitioner, for en finanskrise kom på tværs i 2008.

Hotellet skaber liv på havnen og bliver et kraftcenter for Sønderborgs DNA, som bl.a. fokuserer på energieffektive løsninger, ProjectZero-omstillingen og erhvervsturismen som nye vækst-drivers.

72 meter højt hotel

Hotellet får 190 værelser og rækker med sine 19 etager 72 m op over havnekajen og bliver dermed både et fantastisk vartegn og energi-fyrtårn for Sønderborg-området. Fra de øverste etager kan man nyde udsigten over Alssund og Als. Hotellet åbner i oktober 2018.

Alsik – er inspireret af Alsike kløveren

Hotellet bliver et Radisson Blu med navnet Alsik, som er inspireret af Alsike kløveren og naturen. Læs mere om hotellets navn HER

Investorkredsen omfatter Bitten & Mads Clausens Fond sammen med PFA.

Innovative energiløsninger i ZERO-klasse

I alt 600 mio kr bliver investeret i det 25.000 m2 store byggeri, som skal bimle og bamle med innovative energirigtige løsninger. Og dermed i sig selv bliver en perspektivrig energi-showcase for Sønderborg-området. - Fantastisk at have et energi demonstratorium i egen forhave, sagde Niels Bjørn Christiansen bl.a. i sin festtale i forbindelse med det første spadestik.

Læs mere om hotellet HER

16. november 2015

Fakta om det nye ALSIK hotel

  • Byggeriet udgør den aktive del af Frank Gehrys masterplan for Sønderborg Nordhavn og kernen i Gehry´s ”Urban Square”, som skal skabe nyt liv på havnen.
     
  • Omfatter i alt 24.800 m2 hotel-, spa- og konferencekompleks
     
  • Bygges som to tårne på 19 m og 70 m med 190 værelser fordelt på 19 etager over jorden
     
  • Hotellet er tegnet og formgivet af Henning Larsen Architects
     
  • Investorerne er Bitten og Mads Clausens Fond og PFA Ejendomme
     
  • Byggeriet projekteres efter ProjectZero-strategien for Sønderborg Kommune om at være energineutral i 2029
     
  • Hotellet står færdigt ultimo 2018
     
  • Hotellets navn er Alsik opkaldt efter Alsike kløverblomsten. Valget af navn symboliserer også hvordan naturen bliver en del af hotellet, som smyger sig ind i Alssund og giver nyt liv på havnen.
     
  • Det tyske firma RIMC skal drive hotellet. Firmaet driver i forvejen næsten et halv hundrede hoteller, men dette er det første i Danmark. 

Yderligere info

Cookiepolitik