Et trut for elbilen

Meget snart runder Sønderborg de første 100 elbiler, viser ny undersøgelse. Tesla er det mest populære bilmærke efterfulgt af Nissan.

Per Nielsen hentede sin nye Tesla i uge 44 og glæder sig til at køre grønt.

Uovertruffen køreglæde, man bliver stærkt afhængig, griner Per Nielsen, som samtidig giver et trut for elbilen. Jeg tilbringer megen tid på vejen i forbindelse med koncerter rundt i landet, og glæder mig til at blive dus med elbilen på de lange strækninger.

Antallet af ladestanderne følger med

Elbilernes indtog i Sønderborg, afspejles også i antallet af offentlige lade standere. På ni lokationer i Sønderborg-området kan man samtidigt lade 33 elbiler, flere af dem med superladning. Hertil komme de mange private lade standere ved boliger og virksomheder.

For mere information om lade standernes placering, henvises til Clevers og E.ON hjemmesider:

Clever's oversigt over ladestandere

E.ON oversigt over ladestandere

2. november 2015

Yderligere info

Post Scriptum

En uge efter Per Nielsens begejstrede Tesla-køb, valgte Per Nielsen at afhænde sin Tesla, idet bilens rækkevidde og opladning ikke kunne indpasses i et travlt og stærkt varieret kørselsbehov. Per Nielsen håber igen at blive dus med elbilen, når elbilernes rækkevidde om et par år bliver større.

Cookiepolitik