Sluk lyset og se film

Sønderborg slukker lyset lørdag aften fra kl. 20.30-21.30, sammen med millioner af mennesker jorden rundt. Når mørket falder på, lyser et pedaldrevet biograflærred op…

Lørdag den 28. marts 2015 kl. 20.30-21.30 slukker millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder og byer kloden rundt lyset, som et symbolsk signal om handling mod klimaforandringerne. Det er verdens største klimaevent som Verdensnaturfonden står bag – og Sønderborg slukker lyset hvor det er muligt.


Biografevent på Rådhustorvet

En helt unik biografevent lyser op på Rådhustorvet i Sønderborg i den mørke time. Ved publikums egen vilje og energi vises flere forskellige kortfilm på lærredet. Biografen er cykeldrevet og derved helt CO2-neutral.


SLUK LYSET og gå i biografen på Rådhustorvet i Sønderborg
lørdag den 28. marts kl. 20.30!



Cykeldrevet open air cinema


Gadelyset er slukket

Netop denne aften slukker Sønderborg Kommune for gadelyset fra 20.30 - 21.30 alle steder, hvor det er lovligt. De eneste steder, hvor der vil være gadelys er ved signalanlæg og tilstødende veje, belyste rundkørsler og ved fodgængerovergange.

Sønderborgs Borgmester Erik Lauritzen, opfordrer borgerne til at være med på idéen og derved sende et signal om, at der skal skrides til handling mod de globale klimaforandringer - inden det er for sent.

- Konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver mere og mere tydelige rundt omkring i verden. Den ene tørke, oversvømmelse og kraftige storm afløser den anden. Altid med store menneskelige og materielle omkostninger. Vi ved det godt, men globalt kniber det med at træffe de nødvendige beslutninger. Den verdensomspændende klimakampagne Earth Hour, som herhjemme kaldes Sluk Lyset, er med til at presse politikerne til at træffe de nødvendige beslutninger. Derfor slukker vi gadelyset i en time den 28. marts, siger Erik Lauritzen.

 

28. marts 2015 kl. 20.30 - 21.30

Pris: Gratis

Open Air Cinema

Gør en indsats

Mange gør allerede en indsats for klimaet ved at spare på energien, men netop denne aften kunne det være oplagt, at markere den mørke time sammen med familien og gode venner. Måske som candlelight dinner med en klimavenlig menu.

Læs mere om SLUK LYSET her

60 minutter + mere

Få yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk
3840 5427

 

Cookiepolitik