Holmgaard næsten CO2-neutral

Familien Kock har for år tilbage investeret i energirigtige tekniske installationer. En brand i huset har efterfølgende betydet, at også husets klimaskærm er blevet top-energirenoveret.

Det er nu 2,5 år siden familien havde brand i deres stuehus. Inden branden havde de investeret i solvarme til brugsvand, solceller til strøm, træfyr til eget fældet træ og en luft til vand varmepumpe.


Jens Peter Kock og hans kone foran stuehuset på Kegnæs

Solcellerne på laden har bl.a. betydet, at familien sidste år kun har købt 400 kWh. "Det er en fornøjelse at følge vores elforbrug, og se hvor lidt vi har købt fra nettet. Og så har vi endda fået en varmepumpe, som også bruger strøm" fortæller Jens Peter. 

Næsten CO2-netral

Familien Kock er endnu ikke færdig med opbygning efter branden, men der er allerede sket meget: ca. 140 m2 er gravet ud, gulvet er sænket med 10 cm., der er isoleret og lagt gulvarme. Stuehuset fra 1805 med massive ydervægge er isoleret med 100 mm grå flamingo + 95 mm Isover og indervæggen er 10 cm multiplade for at undgå dampspærre i de gamle lermurede vægge.

Med så tykke mure og nye energivinduer, skal der ikke meget energi til at varme huset op. Varmen som kommer fra en energieffektiv varmepumpe, eget fældet træ og solvarme er meget tæt på at være CO2-neutral. "Vi er glade for, at vi i vores gamle stuehus kan leve energirigtigt og næsten CO2-neutralt" fortæller Jens Peter.

Som prikken over i'et er alt ny belysning i huset LED.

Bevaring af ejendommen

Ejendommen er gammel og har et helt særligt udseende. Den invendige isolering gør, at husets facade bevares, og vinduerne passer i den gamle stil. Det er vigtigt at overveje, hvilke æstetiske konsekvenser der er ved energirenovering - her er det løst på bedste vis.

 

16. marts 2015

Fakta om huset

Holmgaard på Kegnæs 
Stuehus fra 1805 
Boligareal 342 m2

Frokostpause

Håndværkerne som er ved at renovere stuehuset tager sig en velfortjent frokostpause i det nye køkken

Renovering

Vindueskarmene er dybe pga. den ekstra isolering i ydervæggene

For yderligere oplysninger

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk
74 12 41 91 

Cookiepolitik