140 morgenfriske cyklister

I anledning af Vi Cykler til Arbejde-kampagnen i maj måned, var alle friske morgencyklister fra Sønderborg-området, inviteret til kaffe og brød i midtbyen tidligt tirsdag morgen. 140 seje cyklister benyttede sig af tilbuddet.

Over 700 borgere fra Sønderborg-området er med i Cyklistforbundets kampagne – Vi Cykler til Arbejde. Og mange af dem benyttede chancen for at få vendt cyklisme med forbundets direktør Klaus Bondam, der var i Sønderborg I dagens anledning.

De mange fremmødte cyklister roste kampagnen "Vi cykler til arbejde" for at fremme cyklismen i Danmark og fremhævede, at kampagnen motiverer dem til at cykle, og så er det bare med at "holde fast" i den gode vane fremover. Sundhedsudvalgets formand Helge Larsen var som Klaus Bondam i strålende humør og sørgede godt for de fremmødte.

-I har jo allerede fat i rigtig mange ambassadører for cyklisme, det er fantastisk at se at så mange bakker op om et arrangement som dette, lød det fra Klaus Bondam.

MCI'erne gi'r den gas på stierne

Holdkaptajn Charlotte Bolding Andersen fra Mads Clausen Instituttets hold, MCI’erne benyttede den friske morgen til at rose både cykelkampagnen og morgenmadseventen.


MCI'ernes motto: MCI'erne gi'r den gas på stierne

-Det er simpelthen så godt et inititativ og her kan man endda få efterset cyklen for manglende luft og slidt kæde, fortalte den smilende holdkaptajn, der straks benyttede sig af at både Fri Cykler og Jønnes Cykler, var tilstede for at efterse de cykler der trængte.

Samlet 2. plads

Danfoss cykelholdet Danfoss ADAP-KOOL er fremme i cykelskoene og stolte at af kunne præstere dagens 2. plads på nationalt plan. Med holdets 16 deltagere har de i gennemsnit kørt 142,3 km siden 1. maj.  Det er med til at bringe Danfoss på en national 2. plads med sine 109 deltagere og et samlet antal kørte kilometer på 8.038 km.


En glad holdkaptajn Premnath Kangatharan med 1/4 af holdet ADAP-KOOL fra Danfoss

12. maj 2015

Luft i dækkene


Jens Matthiesen, Jønnes Cykler stod klar med luft til flade dæk.

Vi cykler da til arbejde


Sønderborg Bibliotek var stærkt repræsenteret - her sammen med Klaus Bondam og Helge Larsen.

Yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk

 

Cookiepolitik