Gør en forskel!

Lørdag den 28. marts 2015 kl. 20.30-21.30 slukker millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder og byer kloden rundt lyset, som et symbolsk signal om handling mod klimaforandringerne. Det er verdens største klimaevent og Verdensnaturfonden står bag kampagnen – og Sønderborg slukker lyset hvor det er muligt.

Mange af Sønderborg-områdets borgere, virksomheder, restauranter og foreninger gør allerede en indsats for klimaet ved at spare på energien og omlægge vaner til mere energivenlige vaner. Men netop denne aften kunne det være oplagt at markere denne mørke time.

Ideerne er mange! Har I planlagt et møde, en aften i godt selskab eller et arrangement i den lokale sportsforening eller andet, kunne SLUK LYSET eventen være en god idé at krydre aftenen med.

Det kan være:

  • Sørge for at al lys i virksomheden er slukket

  • Tilbyde SLUK LYSET tilbud hele lørdagen igennem

  • Afholde Happy Earth hour i foreningen

  • Eller tilberede aftensmaden klimavenligt

    Eller noget helt andet…

Hvis du/I er med på idéen om at SLUKKE LYSET i denne ene time den 28. marts, vil ProjectZero meget gerne høre om det. Vi lægger det gerne på hjemmesiden og Facebook og derved synliggør, at vi i Sønderborg-området bakker op om eventen. Send gerne en mail til louise.johnsen@projectzero.dk eller ring på telefon 38 40 54 27 med jeres idé.

Denne dag slukker Sønderborg Kommune for gadelyset fra 20.30 – 21.30 alle steder, hvor det er tilladt. De eneste steder hvor der vil være gadelys, er ved signalanlæg, belyste rundkørsler og ved fodgængerovergange.

Vi slukker den 28. marts! – gør I?

Der er mere information og gode ideer på www.sluklyset.dk


For yderligere oplysninger:

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk
T 38 40 54 27

3. marts 2015

Det kan du lave i den mørke time

Cookiepolitik