SMV-energinetværk skudt i gang



Mere end 100 virksomheder deltog på SMV-workshoppen i marts 2015 og nu er det annoncerede GroNet netværk for mindre og mellemstore virksomheder skudt i gang med GroNet, Sønderborg Kommune, ProjectZero og SE som fødselshjælpere. 

Første møde blev afholdt på OJ Electronics, hvor produktionstekniker Henrik Laue  orienterede om OJ´s indsatser og bidrag til Sønderborgs store omstilling.


OJ´s energifokus har givet resultater

Især har fokus på belysning, ventilation og standby-forbrug været med til at virksomheden har kunnet spare mange penge på varme og strøm og samtidig sænke CO2-udledningen markant. Det handler ifølge OJ om at sikre ledelsens opbakning, involvere medarbejderne, identificere og beregne besparelsesmulighederne, få de bedste projekter igangsat og løbende følge op med månedlige regnskaber og synliggørelse af resultaterne både internt og eksternt. En rundtur i virksomheden anskueliggjorde indsatserne for netværkets deltagere.

Charlie Lemtorp fra Søberg VVS supplerede med erfaringerne fra hans opfølgning på de besøgte SMV-virksomheder, som i høj grad bekræfter erfaringerne fra OJ. Virksomhederne kan spare energi ved at slukke for PCére, der bør sættes fokus på vand som knap ressource og holdes øje med vandspild og virksomheden skal sikre sig at fjernvarmen kommer fra CO2-neutrale energikilder

Deltag i læringen - bliv selv en del af netværket

Hvor skal den mindre/mellemstore virskomhed fokusere ? - hvilke beregnings- og hjælpeværktøjer skal man anvende ? - kan der opnås tilskud ? - hvorledes fastholdes ledelsens og medarbejdernes interesse ? - hvad gør man når virksomhedens aktivitetsniveau stiger markant ? - disse og mange andre spørgsmål vil netværket sætte fokus på ved de kommende møder, som alle afholdes i Sønderjydske virksomheder.  

27. april 2015

Produktionstekniker OJ Electronics Henrik Laue

Medlem af GroNet netværket

Din virksomhed kan også blive medlem af netværket.

Henvendelse til Karen Hansen, GroNet på telefon 40 41 71 74 eller til  karen@gronet.dk.

Bliv ZEROcompany

Virksomheder som kan dokumentere at de har reduceret deres energiforbrug eller CO2-udledning med 10%, kan ansøge ProjectZero om at blive ZEROcompany certificeret.

Henvendelse til Peter Rathje, ProjectZero på telefon 40 40 86 36 eller til  peter.rathje@projectzero.dk.

Cookiepolitik