Udlejer går mod strømmen

Martin Jørgensen har som udlejer valgt en anderledes metode til at energirenovere sine bygninger. Kurset og certificeringen som ZEROboligudlejer har givet ham nye ideer til at gøre det attraktivt for lejerne at spare på vand og varme.

Flere detaljer skal være med til at forbedre Martin Jørgensens hvide bygninger lige ved Dybbøl Banke.
Ejendommen blev oprindeligt bygget som andelsmejeri, men har også været slagteri og autoværksted. Gennem årene har tilbygninger forandret de gamle bygninger, så de knap kan genkendes på de gamle sort-hvide fotografier, som Martin Jørgensen har sat op på væggen i garagen.
"Jeg så med det samme kurset ZEROboligudlejer, som en måde at signalere, at her er løbende forbedringer en selvfølge," siger han.

Anderledes koncept

Martin Jørgensen ser sin certificering som ZEROboligudlejer som et kvalitetsstempel af hans mål om at udforme nogle energirigtige kvalitetsboliger, der er til at betale for almindelige mennesker. Og her er han gået noget anderledes til værks end de fleste andre udlejere.

"Mit koncept har lige fra starten været at udbyde mine lejemål inklusiv forbrug af vand og varme. Mine lejere betaler et fast beløb uanset deres forbrug. Og det har mange sat spørgsmålstegn ved ud fra en betragtning om, at det da måtte genere et overforbrug af vand og varme," siger Martin Jørgensen.
Umiddelbart synes det heller ikke at ligne de fleste lejekontrakter. Men Martin Jørgensen har brugt dette som et personligt incitament til at forbedre bygningerne.

"Kan jeg optimere på ejendommens energiforbrug og dermed mindske mine driftsudgifter, giver det mig mulighed for at investere i nye tiltag på ejendommen. Det store problem ved en traditionel lejekontrakt eksklusiv forbrug er, at udlejer på kort sigt ikke får noget ud af at investere i energioptimering. De resulterer blot i lavere udgifter for lejer. Med andre ord har man som udlejer ikke et incitament til at foretage de nødvendige investeringer," siger han.



Martin Jørgensen foran ejendommen, som er ved at få nyt tag

Regnestykket går op

Martin Jørgensen fortsætter:
"Jeg har vendt det om. Jeg har forsøgt at finde en løsning, der på samme tid mindsker mine udgifter og øger komforten for mine lejere. Det bedste eksempel er et avanceret træpillefyr, som udover at erstatte tre gamle oliefyr, også gjorde det muligt at varme ejendommen ordentligt op året rundt. Lige nu er er jeg i gang med den helt store renovering af taget, som både i kraft af undertag og efterisolering helt ned til tagfoden, gerne skulle sænke energiforbruget yderligere."


3. september 2014

2. september 2014



Bliv ZEROboligudlejer



Tilmeld dig de to GRATIS moduler og:

  • bliv klogere på fremtidssikring af din ejendom
  • bliv en del af et stærkt udlejer-netværk
  • bliv certificeret ZEROboligudlejer

Tirsdag den 9. september kl. 16.30
og tirsdag den 23. september kl. 16.30

Tilmelding skal ske til Pernille Beck på 74 12 41 91 eller pernille.beck@projectzero.dk

Visionen



"Ideen er at forskønne området ved at forbedre bygningerne, så de falder bedre ind med omgivelserne. Her er min plan, at ændre anvendelse af nogle bygninger, nedrivning af knopskydninger samt eventuelt ny bygning til erstatning herfor. Alt sammen for at skabe en mere attraktiv ejendom i det smukke område til glæde for både lejere og mig som udlejer"

- Martin Jørgensen

Cookiepolitik