Sønderborg booster Bright Green Business

Bright er Sønderborgs nye fælles vækst-overlægger

Byrådet vedtog tidligere i år en ny erhvervsfremmestrategi, som sætter fokus på tre områder, hvor der vurderes at ligge ekstra gode muligheder for at skabe ny vækst og arbejdspladser i Sønderborg.

De tre områder er:

  • Bright Green Business (udvikling af grøn teknologi og grønt brand)
  • Bright Life Business (uddannelse og iværksætteri)
  • Bright City Business (handel og turisme)

Læs mere om den nye trestrengede erhvervsstrategi her

Nyt vækstråd med 31 medlemmer

Sønderborg Vækstråd bliver en realitet den 2. oktober 2014, og vil arbejde med et repræsentantskab på 31 medlemmer med borgmesteren i spidsen.

Repræsentantskabet består af udvalgte personer fra politik, erhvervslivet og Sønderborgs uddannelsesinstitutioner. Repræsentantskabets primære funktion vil være at fungere som advisory board for bestyrelsen og for direktionen i Vækstrådet. Medarbejderstaben i SET vil blive flyttet over i Vækstrådet.

I Erhvervsudvalget glæder formanden sig over, at der med den nye organisation bliver skabt den helt rigtige ramme for at implementere de tre fokusområder, som strategien lægger op til.

"De mange dygtige og inspirerende medlemmer af Vækstrådets repræsentantskab og bestyrelse kombineret med al den knowhow, som medarbejderne fra SET bringer med over i Vækstrådet, er lige præcis det der skal til, for at få sat gang i erhvervsfremmestrategien. Jeg glæder mig rigtig meget til det arbejde, som ligger og venter", fortæller Ole Wandahl Stenshøj (C), der er formand for Sønderborg byråds erhvervsudvalg.

Den 2. oktober vil repræsentantskabet, efter Vækstrådet formelt er etableret, udpege en bestyrelse, som skal stå for den løbende drift og udvikling af rådets aktiviteter. Sagen vil blive behandlet onsdag den10. september 2014 på Erhvervsudvalgets møde, og skal herefter godkendes endelig i byrådet.

Vækstrådet overtager SET´s opgaver

Som et led i byrådets nye og ambitiøse erhvervsfremmestrategi vil Vækstrådet pr. 1. januar 2015 overtage og videreudvikle de opgaver, som hidtil har været varetaget af Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (SET). SET har siden etableringen 2010 været et
velfungerende bindeled mellem offentlige/private virksomheder og uddannelsesinstitutioner, men overdrager nu
fra årsskiftet dette arbejde til Vækstrådet.

"Med byrådets nye erhvervsfremmestrategi er der behov for at se på en konstruktion, som i endnu højere grad er i stand til at skabe vækst og arbejdspladser i Sønderborg Kommune. SET har leveret et godt stykke arbejde, og beslutningen om at etablere
Vækstrådet skal ses som en måde at videreudvikle og bygge oven på det stærke fundament, som SET har lagt
", udtaler borgmester Erik Lauritzen (S).

"SET har løst sin opgave på bedste vis, men nye tider kræver nye tanker og løsninger. Derfor bakker jeg op om, at man nu med etableringen af Vækstrådet skaber en organisation, som i endnu højere grad vil kunne tiltrække knowhow, koordinere alle de gode initiativer som allerede er i gang og skabe nye, spændende ideer til Sønderborg Kommunes bedste", fortæller SETs bestyrelsesformand, Morten Vestergaard, der tilføjer, at der har været fuld enighed om beslutningen om at nedlægge SET fra årsskiftet.

9. september 2014

Ole Wandahl (C), formand for Erhvervsudvalget - her fotograferet under valgkampen i efteråret 2013 i samtale med den japanske
erhvervsjournalist Kazuo Teranishi

For yderligere oplysninger

Ole Wandahl Stenshøj (C), formand, Erhvervsudvalget tlf. 2790 0222

Tim Hansen, direktør, Erhverv, beskæftigelse & sundhed, Sønderborg Kommune tlf.: 2790 5061

Cookiepolitik