Lån en cykel, mens din bil er til service

Skift en firehjulet ud med en tohjulet!

Sådan lyder tilbuddet til kunder hos Auto Lindvang med afdelinger i Sønderborg og Åbenrå, når de har afleveret bilen til service, reparation eller andet, der gør, at de ikke kan køre fra stedet igen.

Kunderne har nu mulighed for at låne en cykel og en cykelhjelm, når de har afleveret bilen til service. Det gør det noget nemmere at fordrive ventetiden, mens bilen bliver tjekket, og samtidig tid til at cykle en tur i nærområdet.

"Det lyder måske lidt som en vittighed, men vi synes, det er en rigtig god idé", fortæller Birgitte Lindvang fra Auto Lindvang, og fortsætter:

"De kunder der vælger at vente på deres bil har mulighed for at låne en cykel, og de bruger blandt andet cyklen til en tur ind til byen, til at cykle på arbejde eller til at cykle hjem, hvis de bor i nærområdet. Vi sparer på brændstofudgifterne og tænker på miljøet, og vore kunder er ikke afhængige af at skulle vente på en chauffør, eller selv transportere deres egne cykler på bilen".



Birgitte Lindvang præsenterer her Auto Lindvangs nye tiltag, nemlig en låne cykel!

Hos bilforhandleren er det dog stadig muligt at låne en bil eller blive kørt på arbejde, hvis cyklen ikke er en hensigtsmæssig løsning.

Auto Lindvangs nye tiltag går godt i spænd med ProjectZeros fokus på grøn transport i Sønderborg-området, og cyklisme er en vigtig del af de indsatser, der arbejder hen imod en grønnere transport i hverdagen.

23. september 2014

For yderligere oplysninger:

Vibeke Bonefeld
vibeke.bonefeld@projectzero.dk
+45 3840 5425

23. september 2014

Cookiepolitik