Følg forbruget, augustenborgere!

Nu lancerer Augustenborg Fjernvarme et nyudviklet internetværktøj, hvor alle fjernvarmekunder i byen kan følge deres daglige varmeforbrug til stor fordel for pengepungen og miljøet.

Der er penge at spare ved korrekt justering af dit varmeanlæg. Det gælder både reduktion af energiforbrug og reduktion på den

returvarme, der sendes tilbage til fjernvarmeværket. Med et helt nyt internetværktøj Webtool kan alle fjernvarmekunder i Augustenborg sidde hjemme i stuen og tjekke, om varmeforbruget i boligen følger det budgetterede forbrug, eller om noget bør korrigeres.



Let tilgængeligt og nemt forståeligt

Værktøjet visualiserer varmeforbruget med smileys, gode råd og let forståelige søjlediagrammer. Derved kan brugeren meget hurtigt se, om boligens fjernvarme er på rette spor. Er tilfældet, at varmeforbruget er højere end forventet, er der hjælp at hente i de gode råd, der er implementeret i selve værktøjet.

De gode råd giver boligejeren mulighed for at få et overblik over ting, boligejeren selv kan sørge for er i orden, så fjernvarmen bruges korrekt. Måske er radiatortermostaterne ikke korrekt indstillet, og måske er vandet i hanen alt for varmt. Er problemet langt større, er det en god idé at tage kontakt til en VVS mand, der kan hjælpe med af fjernvarmen kommer korrekt ind og ud af boligen.

Augustenborg Fjernvarme har investeret i Webtool til fordel for fjernvarmeselskabet og ikke mindst for sine andelshavere, da der er gode besparelser at hente for alle parter. Værktøjet kan benyttes af alle fjernvarmekunder i Augustenborg Kommune og kan håndteres fra både pc, tablet og smartphone. Diehl Metering står bag udviklingen af Webtool.

Webtool kan ses her www.augustenborgfjernvarme.dk



3. september 2014

3. september 2014

Holder dit hus på varmen?

Der er god mening i at sørge for, at din bolig holder fornuftigt på varmen.
Få et gratis besøg af en energivejleder. Læs her hvordan www.gratisenergivejledning.dk

Tilskud til din energirenovering

Augustenborg Fjernvarme vil gerne betale dig for dine energibesparelser.
Læs mere her eller ring til Augustenborg Fjernvarme tlf. +45 7447 1463

Følg dit elforbrug

Det er også muligt at følge dit elforbrug dagligt på www.se.dk/minside



For yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk
+45 38 40 54 27

Cookiepolitik